Han opdagede potentiel dansk skoleskyder på »the dark web« – her inspirerer masseskydere hinanden

Skoleskydere og massemordere mødes på det mørke internet, hvor de inspirerer og opildner hinanden. De deler erfaringer om skydevåben, påklædning og metoder. Det var her, Christian Skettrup opdagede den unge mand fra Hobro, der i flere år havde planlagt skoleskyderier i Østjylland. Hvad er det, der foregår i masseskydernes hemmelige fællesskab? Det er »Pilestræde« i dag.

Det var Christian Skettrup, der afslørede den potentielle skoleskyder fra Hobro.

Han fandt ham dybt inde i de yderste afkroge af det mørke internet, hvor han delte sit ekstreme had til kvinder og tanker om at slå dem ihjel.

Masseskyderen fra Buffalo har han også undersøgt, og der viser sig at være skræmmende ligheder mellem de to – og mange andre masseskydere rundt i verden.

De trækker tråde tilbage til de samme onlinefora for såkaldte Incels. Et had til kvinder og samfundet, der er så stort, at ønsker at dræbe.

Og så deler de det hele med hinanden.

»Derfra har de så søgt inspiration. Måske er det der, de er blevet radikaliseret. Måske er det en del af radikaliseringen, at de har begået sig derinde,« siger Christian Skettrup i dag i »Pilestræde«, hvor den digitale efterforsker viser rundt på en af internettets farligste platforme.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify