Bye bye doktorleg: Frygten for pædofile har ændret danske børnehaver

Børns seksualitet er blevet gemt godt væk i de seneste årtier, men det har ikke altid været sådan. Hvornår skiftede vi holdning til puderum og doktorleg? Og hvorfor? Forsker Else-Marie Buch Leander fortæller i dagens afsnit af »Pilestræde«.

Else-Marie Buch Leander har haft hovedet dybt begravet i årtiers udgivelser af pædagogfagbladet Børn&Unge. Her har hun registreret en markant ændring fra slutningen af 90erne, da børnene pludselig var fuldt påklædte og billeder med nøgenhed og mandlig pædagogkontakt var erstattet af tegninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 70erne og 80erne var de fleste børnehaver indrettet med puderum, børnene udforskede hinandens kroppe i doktorlegen, og hvis solen var fremme, var legepladsen fyldt med nøgne, badende børn.

Pludselig var det som om, noget ændrede sig.

Efter pædofilisagen fra Gladsaxe i 1998 blev frygten for overgreb og pædofile altoverskyggende.

Og lige netop den frygt har Else-Marie Buch Leander forsket i. For nylig forsvarede hun sin ph.d. om utilsigtede konsekvenser af de seneste årtiers fokus på seksuelle overgreb på børn.

Tilbage står hun med et spørgsmål:

»Skal vi virkelig indrette verden efter den minoritet af pædofile, som vil se på det (børns seksualitet, red.) på en anden måde?«

For hvad betyder det for børns udvikling, at samfundet har lagt låg på deres seksualitet?

Det svarer Else-Marie Buch Leander på i dagens udgave af »Pilestræde«.

Følg Pilestræde på mobil