Vi har rundet 100 dage med krig i Ukraine.
Ruslands invasion af landet har kostet titusinder af menneskeliv og sendt 7 millioner på flugt.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er vejen til fred bundet op på kun tre lande.
»Det, der bliver endgame på den her krig, er relationen mellem USA, Rusland og Ukraine. Og vi andre er tilskuere, der støtter op og er backingband i en amerikansk strategi.«
Og freden skal findes ét bestemt sted, mener Peter Viggo Jakobsen.
»Det er situationen på slagmarken, der kommer til at bestemme freden i Ukraine.«
I dagens udgave af »Pilestræde« gør lektor Peter Viggo Jakobsen status på krigens første 100 dage og giver et bud på, hvornår freden kommer.