Berlingskes ruslandskorrespondent: »Jeg følte mig grillet af Zelenskyj«

Lige præcis ét spørgsmål fra Berlingske fik den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj op i det røde felt, da den samlede danske presse i går var inviteret til pressemøde med præsidenten. Spørgsmålet kom fra Emil Rottbøll, som i dag er gæst i »Pilestræde«.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holdt tirsdag pressemøde via videolink hos Berlingske Media i København. Her gjorde især ét spørgsmål sig bemærket hos præsidenten. Niels Ahlmann Olesen

Volodymyr Zelenskyj blev ikke bare irriteret, da ruslandskorrespondent Emil Rottbøll greb mikrofonen. Han blev »decideret vred«.

Spørgsmålet var ellers meget fredeligt: Kunne Zelenskyj finde på at afholde lokale folkeafstemninger i de overvejende russisktalende områder, så befolkning selv kunne få lov til at bestemme, om de ville være en del af Rusland eller Ukraine?

»Jeg følte mig ret grillet, mens jeg stod der med min strittende mikrofon, for i stedet for at svare på spørgsmålet, så går han til modangreb og siger: 'Synes du ikke, det lyder mærkeligt?'« siger Rottbøll om sin oplevelse med præsidenten.

Men der er faktisk en meget god grund til, at Zelenskyj reagerede, som han gjorde, mener ruslandskorrespondenten.

Det fortæller Emil Rottbøll om i dagens udgave af podcasten »Pilestræde«.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify