På Vesterbrocafé er det ikke de voksnes behov, der kommer først: »Her må børn gerne være besværlige, og de behøver ikke vise sig fra deres bedste side«

Café Sweet Surrender på Vesterbro er indrettet efter, at børn skal kunne lege, og det behøver ikke gå stille for sig. Det er en stor lettelse, fortæller flere af gæsterne, som her kan drikke en kop kaffe uden at være på stikkerne. Flere går bevidst efter cafeer og spisesteder, hvor de mindste er velkomne.

Mens nogle cafeer og restauranter har regler for børn, er Café Sweet Surrender gået i den modsatte grøft. Her må børnene gerne lege og løbe rundt. »De behøver ikke vise sig fra deres bedste side,« siger David Kyhn, som var med til at starte cafeen for ti år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen løfter et øjenbryn, da tre små børn piler hen over gulvet i en fangeleg, og den ene hviner højt af glæde. Allerede på døren til Café Sweet Surrender, der ligger i Dybbølsgade på Vesterbro, bliver det da også deklareret tydeligt, at de yngste er velkomne her.

»Familievenlig café« står der på indgangsdøren til lokalet, der er indrettet, så der er noget sjovt at tage sig til, mens forældrene drikker kaffe eller får sig en brunch. Her er klodser, brandbiler, køkkensæt, legetæppe, tegnepapir og bløde møbler, man kan kaste eller slænge sig i. Flere gange om ugen er der også aktiviteter som rytmik.

»Ofte er det forældrene, som først vil hjem, mens børnene gerne vil blive hængende lidt længere,« siger David Kyhn.

Han var med til at starte bydelens nok mest børnevenlige café i 2012, og i de ti år, der er gået, har han været tilknyttet stedet ved siden af sit job som faglig konsulent i fagforeningen Krifa. Som næsten alle andre ansatte på Sweet Surrender arbejder han frivilligt, da det er en non-profit-café.

»Siden byfornyelsen har der været rigtig mange børnefamilier på Vesterbro, men der manglede steder, hvor børn for alvor er velkomne, og hvor de ikke er til besvær. Det kan jo være forstyrrende for andre, når de larmer eller løber rundt. Men det må de gerne her,« siger David Kyhn.

Flere har børnepolitik

​​De seneste uger har Berlingske sat fokus på børn i det offentlige rum. Vi har blandt andet beskrevet, hvordan en restaurant i Indre B har forment børn under 12 år adgang til stedet. En anden, Brasserie Sokkelund på Frederiksberg, har en nedfældet børnepolitik.

»Sokkelund er for voksne mennesker. Vi ønsker en afdæmpet og diskret stemning, hvor voksne gæster uforstyrret kan nyde hinandens selskab. Børn er også velkomne, men de er her på de voksnes præmisser – ikke omvendt. Det betyder, at hvis et barn græder, larmer, osv., så skal barnet, af hensyn til de andre gæster, ikke være på Sokkelund,« står der blandt andet på brasseriets hjemmeside, hvor det også understreges, at der ikke er tale om en familierestaurant.

Flere forældre får en rolig stund, mens deres børn sover – og når børnene vågner, er der god plads til, at de kan udfolde sig inde på cafeen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Derimellem findes masser af cafeer og restauranter med både puslebord, højstole og måske endda et legehjørne. På Café Sweet Surrender har man valgt at gå hele vejen. Her er voksne velkomne – men på børnenes præmisser.

»Vi vil faktisk hellere have, at folk kommer med end uden deres børn, fordi vi er gearet til børnenes behov. Her må børn gerne være besværlige, og de behøver ikke vise sig fra deres bedste side,« siger David Kyhn, som mener, at det er urealistisk at tro, at små børn sidder stille og opfører sig eksemplarisk i traditionel forstand, når de er ude.

»Alle, der har eller har haft små børn, ved, at de ikke altid agerer, som vi lige ønsker. At du kan stå i Netto, og så lægger de sig måske ned og skriger og råber. Der er en forventning om, at vi  helst skal agere overskudsagtigt og pædagogisk udadtil, og det er dagsformen måske ikke altid til. Derfor vi vil gerne tilbyde forældre et sted, hvor alt ikke behøver være perfekt. Til gengæld går vi op i at servere kvalitetsmad til både børn og voksne, og at de frivillige yder en passioneret service,« siger David Kyhn.

Vælger ikke fine restauranter

Patricia Rothschild og Aygül Sulkova har deres respektive børn med på cafeen her til formiddag. Børnene udgør en aktiv trio, hvor pigerne Liv på to år og Kaya på tre år leger med Zakaria på knap to år, mens mødrene nyder en brunch.

»Der er plads til, at de leger, og vi kan drikke en kop kaffe. Det her er klart det sted, jeg slapper bedst af, fordi det er indrettet til børn,« siger Aygül Sulkova, som ikke ville have lyst til at tage familiens mindste medlemmer med på en fin restaurant.

»Man vælger jo også at komme de steder, som faciliterer det, man har brug for. Her er det børn, der er i centrum, andre steder er det fine dining. Jeg ville aldrig vælge et sted, hvor jeg på forhånd vidste, at nogle ville synes, at mine børn var til besvær, men samtidig ville jeg nok vælge et andet sted end dette, hvis jeg skulle ud med min kæreste – uden børn,« siger hun.

Patricia Rothschild (tv) og Aygül Sulkova er stamkunder på Café Sweet Surrender, hvor deres børn kan få lov at lege, uden at nogen løfter et øjenbryn, hvis det ikke går helt stille for sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Patricia Rothschild har både datteren Liv og en søn, Arthur, på seks år. Hun vælger bevidst steder, der er børnevenlige.

»Jeg synes ikke, at det er fair at tage børn med et sted hen, hvor der ikke er plads til dem. Det giver en dårlig dynamik, hvis man sidder og venter på, at nogen kommer med en dårlig kommentar. Man kan mærke, hvor der er plads til børn, og hvor der ikke er. Så det er et aktivt valg, jeg har truffet – at være et sted, hvor der er rummelighed,« siger Patricia Rothschild:

»Det er jo os voksne, som kan have behov for at sidde på en café og have samtaler. Børnenes behov er naturligt nok at lege, så jeg forventer ikke, at min datter på to år sidder stille på en stol i de timer, et cafébesøg nu må strække sig over. Derfor tager jeg hende som udgangspunkt med steder, som imødekommer hendes behov. Når det er sagt, har jeg altid følt mig velkommen med mine børn på cafeer – men jeg har aldrig taget dem med på fine restauranter.«

I forbindelse med Berlingskes fokus på børn i det offentlige rum har flere også givet udtryk for, at de mener, at børn i dag har sværere ved at begå sig. Blandt andet på grund af forældrenes manglende grænsesætning. De to mødre mener dog, at det handler om noget andet.

»Det er klart, at vi går længere og længere væk fra ideen om kæft, trit og retning, men det er ikke så free flowing, som nogle fremlægger det. Selvfølgelig skal forældre sætte grænser, men det skal ikke være strengt at være barn. Det er helt naturligt, at børn råber og skriger. Det er selvfølgelig ikke det samme, som at man skal tage dem med på en restaurant, hvor folk har betalt mange penge for at komme ud og spise godt,« siger Aygül Sulkova.

Legitimt, at folk vil have ro

Et andet sted i lokalet får Rio Larsen en snak med to andre forældre, mens hendes datter Ebba på tre måneder følger nysgerrigt med. Hun kommer ofte på cafeen.

»Min ældste datter er to år, og det er skønt, at man kan komme her og sidde og drikke en kop te – i hvert fald i ti minutter – mens hun leger. Så snart et barn kan kravle og gå, er det ikke sjovt at gå på café bortset fra steder som her, hvor børnene faktisk kan få lov at bevæge sig,« siger Rio Larsen. ​

Rio Larsen (th.) med sin datter Ebba. De kommer ofte på cafeen, hvor der et par gange om ugen også er aktiviteter som rytmik.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

David Kyhn understreger, at alle skal føle sig velkomne – også dem, der ikke har børn med. Han har dog oplevet, at folk har stukket hovedet indenfor og er gået igen, fordi der har været lidt for meget gang i den.

»Kendetegnende for dem, der går igen, er, at de ikke selv har haft børn, eller at deres børn er store. Det er jo helt legitimt at sige, at »jeg har haft små børn, og nu gider jeg faktisk ikke mere«, eller »jeg gider ikke høre på andres børn«. Men her kommer også folk ind uden børn. Hvis de kender os, kender de også præmissen og har accepteret den. Og de, som ikke kan lide det, kommer formentlig ikke igen,« siger David Kyhn, der til gengæld understreger, at det også er legitimt for småbørnsforældre at have lyst til en god kop kaffe og et måltid mad, samtidig med at de er i selskab med deres børn.

»Forældre har også behov for at se andre mennesker og komme ud uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt andre bliver irriterede over, at de har deres børn med, fordi de måske larmer. Vi kan ikke ramme alles behov, og det skal vi heller ikke, men vi vil gerne være gode til at ramme dem, som er vores målgruppe. Og det er børnene – og deres forældre.«