Skal der spilles brætspil og diskuteres klima? Skal der være »sanselige og poetiske kunstoplevelser«? Eller skal Søren Kierkegaards liv granskes?

Flere end 30 forskellige aktører og organisationer fra Nørrebro står klar med deres bud på, hvad der skal ske med kapellet på Assistens Kirkegård. Forslag som Københavns politikere nu skal tage stilling til.

Kapellet på Danmarks nok mest berømte gravplads har allerede i 25 år huset Kulturcentret Assistens. Det har holdt til i det nedlagte kapel, men sidste år drejede Kulturhuset nøglen om – angiveligt på grund økonomiske udfordringer og personstridigheder.

Derfor besluttede Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune i august 2020, at kapellet igen skal »udbydes som kulturkvadratmeter«. Det blev også besluttet, at det skulle være lokale aktører, der kunne byde ind med forslag, som er på dagordenen, når Kultur- og Fritidsudvalget holder møde onsdag.

Banko og kontorfællesskab

​Forslagene spænder bredt og omfatter alt »Kierkegaard Chapel – Kulturhus med fokus på Søren Kierkegaard« til tai-chi-undervisning, »et hus med sanselige og poetiske kunstoplevelser, der perspektiverer kærligheden som et almenmenneskeligt, eksistentielt grundvilkår« og lokalt turistkontor.

Medlem af udvalget for De Konservative Karina Bergmann er en af dem, der forud for mødet har meldt sig på banen med en bekymring for, at der »går for meget gøgl i den«.

»Jeg synes, der er en meget lille håndfuld, der har nogle gode og relevante bud, men jeg er bange for, at vi ikke har afsøgt alt det potentiale, der er. Derfor kommer jeg til at stille et ændringsforslag om, at vi forlænger fristen,« siger Karina Bergmann, der også gerne ser, at det ikke kun er indbyggere på Nørrebro, der får lov at byde ind.

»Nogle af ansøgerne foreslår banko, loppemarked, museumsshop, kontorfællesskab. Der er også klimaaktivisme og dataaktivisme. Nogle vil omdanne det til brætspillets hus. Det har jo intet med den kirkegård at gøre. Det er aktiviteter, der kan være alle mulige andre steder,« siger hun og understreger, at kapellet bliver stillet til rådighed huslejefrit, hvilket svarer til et årligt tilskud på 390.000 kroner sammen med et årligt driftstilskud på 300.000 kroner.

»Det er jo nærmest en foræring, så jeg kan du godt forstå, at mange ansøgere kommer ud af starthullerne. Men står det til mig, skal vi videreføre ånden og dyrke tilknytningen til Assistens Kirkegård frem for at prøve at adskille de to ting fra hinanden,« siger hun.

»Vi skal dyrke koryfæerne«

Karina Bergmann er ikke den eneste, der forud for mødet lufter sine tanker. I et læserbrev på sitet Københavnliv argumenterer Per Damgaard Pedersen, sognepræst ved Kingos Kirke på Nørrebro, for, at kommunen bør vælge at bruge kapellet til noget andet end et traditionelt kulturhus.

Han skriver blandt andet:

»Der er et mangefacetteret kulturliv, der udfolder sig på Nørrebro. Der er flere kulturhuse med musik, værksteder, teater, udstillinger – og den slags kan man i grunden aldrig få nok af! Men spørgsmålet er: Bliver vi bliver rigere, hvis også kapellet bliver sådan et kulturhus? Ved at få mere af det samme,« spørger han og opfordrer til, at bruge kapellet til at »holde liv« i koryfæerne, der ligger begravet her – som Søren Kierkegaard og Master Fatman, H.C. Andersen og Dan Turèll.

»Jeg ser en chance her: Vi kan bruge kapellet til at holde dem i live! Fantastisk, hvis kapellet kunne blive et center for at give deres tanker videre. Og fortælle videre på deres historier,« skriver Damgaard Pedersen videre.

Mener ikke, der er tale om gøgl

Christopher Røhl fra Radikale Venstre vil ikke tage stilling til de enkelte forslag inden mødet, men udtaler sig gerne generelt.

Han har tidligere været aktiv i forbindelse med oprettelsen af et kulturhus i Vestre Kapel på Vestre Kirkegård, hvor man blandt andet kan se teaterforestillinger, og han ser ikke nogen modsætning i at have en kirkegård, man bruger til at dyrke historien, og et kapel, der kan anvendes til andre kulturelle formål.

»Jeg mener ikke, der er tale om gøgl. Tværtimod er der flere forslag, som vi skal behandle, der supplerer det liv og den historie, som kirkegården mindes. Det handler ikke om at fjerne bestemte mindesmærker, men derimod om at få flere til at opleve dem og skabe nye gode oplevelser. Hvis man kan trække flere nye og forskellige grupper til med attraktive kulturtilbud, så synes jeg egentlig bare, vi har en win-win situation,« siger Christopher Røhl, der gerne ser, at flere aktører går sammen om at drive kapellet.

»Vi har ikke meget plads og rum i København, så det, vi har, skal vi have mest muligt ud af. Derfor vil det være oplagt at få skabt en situation, der giver adgang til flere parter,« siger han.

Christopher Røhl tilføjer:

»Vi kan ikke blive ved med kun at skabe tilbud til dem, der allerede bruger kirkegården i dag. Det vil da være en fantastisk historie, hvis vi kan få flere til at opleve kirkegårdene. Samtidig har vi også en kirkegårdspolitik, som skal sikre, at de aktiviteter, vi laver, respekterer det rum og det sted, kirkegården er.«

Læs alle forslagene her