Søren Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård skal renoveres

En af de mest velbesøgte grave på Assistens Kirkegård er Søren Kierkegaards. Men den ser forfalden ud og skal nu renoveres.

Søren Kierkegaards grav. Kierkegaard fastsatte selv, hvordan hans grav skulle se ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

I mere end 165 år har teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) ligget begravet på Assistens Kirkegård i København. Graven er en af mest velbesøgte grave på kirkegården, men ikke desto mindre er den ret forfalden. Nu skal gravstedet restaureres, og fondsdonationer på 480.000 kroner gør restaureringen mulig.

Søren Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård. Fold sammen
Læs mere
Foto: H. Petersen/Ritzau Scanpix.

Søren Kierkegaard var en af 1800-tallets store personligheder. Han færdedes i det lille København bag byportene og gik jævnligt ture, mens han tænkte store tanker. Han havde et opgør med kirken og nævnes ofte som forfaderen til eksistentialismen.

Kierkegaard opholdt sig et år i Berlin, og efter hjemkomsten forlovede han sig med Regine Olsen (1822-1904). Et år senere ønskede han at hæve forlovelsen, men det lykkedes ikke i første omgang. Han prøvede at undgå, at hun stod tilbage som den vragede part, men hendes familie pressede ham til at opretholde forlovelsen, og Regine Olsen truede med at tage livet af sig.

Bruddet, der kom efter nogle yderligere måneder, fik dybtgående betydning for forfatterskabet, som han indledte i februar 1843. Begrundelsen for at hæve forlovelsen var, at en ægtemand skylder sin kone at fortælle hende alt, og han var af den overbevisning, at hans ærlighed ville ødelægge Regine. Hun blev i 1847 gift med sin tidligere lærer, Johan Frederik Schlegel, og blev senere guvernørfrue på De Dansk-Vestindiske Øer.

Begravelse var tilløbsstykke

Søren Kierkegaard blev begravet fra Frue Kirke. Kirken var fyldt, og flere stod ude på gaden. Studenterne brød igennem mængden og dannede kreds om kisten. Efter højtideligheden blev kisten ført til Assistens Kirkegård og et stort følge gik med.

Søren Kierkegaard nedskrev ni år før sin død, hvordan hans grav skulle se ud. Det hele »skulle tilsaas med lavt, fint græs, kun skulde der i hvert Hjørne plantes en lille busk af tyrkiske, mørkerøde Roser. Paa en Tavle, svarende til den, der laa på Forældrenes Grav, skulde der ved siden af de to afdøde Søskendes Navne være Plads til hans Navn, og herunder skulde sættes med smaa Bogstaver følgende Vers af Brorson:

Det er en liden Tid,
saa har jeg vunden,
saa er den ganske Strid
med eet forsvunden;
saa kan jeg hvile mig
i Rosensale
og uafladelig
min Jesum tale«

Søren Kierkegaard sammen med Regine Olsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

I hans optegnelser stod også, at gitteret omkring gravstedet skal gøres »smukt i stand«. Familiegravstedet blev overtaget af Københavns Kommune i 1937. Gravstedet er løbende blevet istandsat, men aldrig gennemgribende, men nu tager Nationalmuseets bevaringsafdeling fat 1. marts. Kierkegaards gravsted er af Nationalmuseet udpeget til at have højeste bevaringsprioritet, og det besøges hvert år af mange tusinde mennesker fra ind- og udland.

Det er der en god grund til, hvis man spørger professor og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn, der har været med til at planlægge renoveringen:

»Der er noget næsten fortryllende ved Kierkegaard. Noget forunderligt. Han havde en fabelagtig evne til at leve sig ind i menneskelivet, og når man læser ham, får man fornemmelsen af, at han har kendt én – man bliver simpelthen draget af ham,« forklarer Niels Jørgen Cappelørn.

Restaureringen er støttet af Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal.

Søren Kierkegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Arbejdet forventes færdigt 1. juli 2021.

3.500 bevaringsværdige gravsteder

Der er i Københavns Kommune, ifølge teknik- og miljøforvaltningen, registreret cirka 3.500 bevaringsværdige gravsteder, og der er afsat knap 1,4 millioner kroner årligt til bevaring og restaurering.

Ifølge teknik- og miljøforvaltningen er de fem mest besøgte gravsteder på Assistens Kirkegård følgende:

H.C. Andersen
Søren Kierkegaard
Natasja Saad
Dan Turèll
Master Fatman

Der var i 1700-tallet et voksende behov for kirkegårde – ikke mindst efter at København i 1711 blev ramt af pesten, der tog 23.000 liv. Man anlagde derfor midlertidige pestkirkegårde, og først i 1760 sløjfede man disse farlige kirkegårde med smittefare og stank.

På jorden uden for byportene, der blev til Assistens Kirkegård, dyrkede man oprindelig tobak, men stedet blev nu til en kirkegård for hovedsagelig fattige. For rige familier lå kirkegården for langt væk, og først i 1785 ændrede den opfattelse sig, da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin havde udtrykt ønske om at blive begravet på Assistens Kirkegård. Derefter blev kirkegården eftertragtet og til lidt af et udflugtssted for byens borgere.

I 1804 blev det opdaget, at kirkegården blev hærget af gravrøvere, og en kommission bestemte, at det var forbudt at spise og drikke på kirkegården, og at musik og lignende lystighed også skulle sløjfes. Det blev i 1813 fulgt op med et forbud mod, at graverne solgte spiritus til besøgende.