Ugen på kanten: Transatlantiske koldfronte og cool cash

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Mimosen er en planteslægt, der rummer både urter, buske og små træer, hvoraf flere er kendetegnede ved at være overordentlig følsomme over for berøring. Der findes mere end 400 varianter af mimoser, og den forgangne uge har fornemt demonstreret, at Donald Trump også bør henregnes til denne art under betegnelsen »skallesmækkende mimose« – en særlig nordamerikansk art, der er karakteriseret ved ikke alene at være ekstremt sart, men også særdeles aggressiv.

Det blev demonstreret, da Donald Trump, hvis liste over – i altovervejende grad nedsættende – øgenavne for politiske modstandere fylder et par sider på Wikipedia, blev sur over, at den danske statsminister kom til at kalde den absurde diskussion om et salg af Grønland, som Trump havde igangsat, for absurd.

Herefter erklærede præsidenten på Twitter, at han aflyste det besøg i Danmark, som han kort forinden til de flestes store overraskelse havde inviteret sig selv på. Først med en atypisk diplomatisk erklæring, som man kunne mistænke mere moderate penne end præsidentens for at have forfattet, hvor han omtalte Danmark som et »very special country with incredible people«. Trump ville dog ikke besøg dette helt særlige land og dets utrolige indbyggere alligevel, fordi Mette Frederiksen ikke ønskede at tale om Grønland – et emne, som præsidenten i øvrigt ikke havde erklæret sin interesse for, inden statsbesøget blev annonceret.

Der gik dog ikke længe, inden Trump for åben mikrofon og på slap line fremsatte en af sine karakteristisk kulørte udmeldinger og erklærede Mette Frederiksens afvisning for »nasty« og »upassende«.

Opsang til Trump

Da Trump fulgte aflysningen op med sin sædvanlige – og i øvrigt korrekte – anklage om, at Danmark kun bruger 1,35 procent af sit BNP på forsvar, i modsætning til de to procent, som NATOs retningslinjer foreskriver, følte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen for at afbryde den stadig mere intense kamp for sit politiske liv og levere en opsang til Trump.

Løkke tweetede til præsidenten, at Danmark har mistet lige så mange soldater i Afghanistan som USA, i forhold til befolkningstal. Om man kan veksle 43 faldne danske soldater til 0,65 procent af BNP er måske en overvejelse værd, omend næppe en af de mest smagfulde.

Ikke alle var forargede over præsidentens aflysning af statsbesøget. De Radikales Jens Rohde erklærede på Facebook, at hans børn var »stærkt begejstrede« over, at Rohde og hustru nu ikke risikerede at skulle til en gallamiddag med Trump – noget, forældrene åbenbart ikke kunne undslå sig.

Rohde fortalte endvidere, at »[d]en mindste begyndte at græde, den dag hun fik at vide, at han overhovedet havde planer om at komme til landet«. Hvorvidt gråd forårsaget af ankomsten af Danmarks primære allierede siger mest om opdragelse og fjendebilleder i det rohdeske hjem eller om den amerikanske præsident, overlades det til den begavede læser at vurdere.

Plasticmalingens svøbe

Ikke alt har handlet om Trump i den forgangne uge. I Politiken og Berlingske, de førende storkøbenhavnske lokalaviser, har harmen bredt sig over, at bygningen Holckenhus i det centrale København bliver udsat for noget, som flere mener, minder om vandalisme.

»Det er tvivlsomt, om det lader sig gøre at redde Holckenhus’ træpaneler fra plasticmalingens svøbe.«


En kapitalfond med det James Bond-skurk-agtige navn Blackstone har overmalet kunstfærdigt udsmykkede trælofter, døre og paneler med plasticmaling og fået en nænsomt vedligeholdt bygning, hvor blandt andre P. S. Krøyer har haft atelier, til at fremstå lige så uinspirerende som umøblerede kulisser til et IKEA-katalog.

Selv om medier og arkitektureksperter har blandet sig, og sidstnævnte forsøgt at råbe politikerne op, er det tvivlsomt, om det lader sig gøre at redde Holckenhus’ træpaneler fra plasticmalingens svøbe.

Selv hvis politikerne ikke kan gøre noget i den konkrete sag, er den øgede opmærksomhed på Blackstones tvivlsomme fremfærd næppe ubelejlig for den nyudnævnte boligminister, Kaare Dybvad, der tidligere har fremhævet Blackstone som en af de kapitalfonde, der har opkøbt et stort antal københavnske boliger med henblik på hurtig gevinst, og som han ønsker at gøre livet sværere for.

Begejstrede influcenere

Ikke kun kapitalfonde har blik for hurtig gevinst. På de sociale medier har flere såkaldte influencere – personer, der lever af at vise deres liv i overhalingsbanen frem på Instagram – fået kontant belønning for at promovere kviklån, hver gang en af deres følgere har taget et sådant. En af influencerne, der promoverede lån via udbyderen med det sigende navn Turbolån, erklærede på Instagram sin begejstring med ordene:

»Hvis du sidder derude lige nu og mangler lidt ekstra penge til en ferie eller en ny telefon eller whatever, så skal du bare lige swipe op her, så kan du låne fra 100 og op til 10.000 kroner. Altså, det er fucking genialt. Jeg kunne godt tænke mig en ferie, ku' du? Swipe op!« Nemt, men ikke billigt.

At låne 5.000 kroner over fire måneder koster godt 2.500 kroner i renter, hvilket nu får en række politikere til at kræve et stop for de dyre lån. For selv om man har rigelige penge, er der åbenbart grænser for, hvad man kan tillade sig.

Som selv Trump måtte erfare.