Mette Frederiksen bruger coronakrisen til at opdrage os til socialdemokratiske mønsterborgere

Mette Frederiksen kalder sig selv statsminister for hele Danmark. Men sandheden er, at Frederiksen mestendels er de offentlige ansattes statsminister, og hun bruger krisestyringen som samfundspolitisk redskab til at genopdrage befolkningen i Socialdemokratiets moralske projekt, skriver Mia Amalie Holstein i sit essay i Berlingske-serien »Danmark åbner. Men til hvad?«.

Danmark Åbner - men til hvad. Mia Amalie Holsten. Søren Bidstrup

»Sandheden er jo, at coronaen er fuldstændigt ligeglad med, hvem du stemmer på,« udtalte Mette Frederiksen med alvorlig mine på et af sine coronapressemøder og fortsatte: »Coronaen er hverken rød eller blå. Det er en sygdom, og vi skal bekæmpe den i vores samfund«.

Pointen om, at coronaen – eller måske nærmere coronahåndteringen – er politisk farveblind, er et eksempel på et af de mange retoriske vaccinationer, som dygtige taleskrivere sirligt indfører i alle Frederiksens taler. Målet er at dulme selv de skarpeste hjerner mod den indvending, at en blå regering ville have styret Danmark bedre gennem krisen. Men lad os alligevel – som helten Odysseus – stoppe vores ører med voks og binde os til masten i forsøget på at finde svar på dette ene, yderst relevante spørgsmål: Er regeringens coronahåndtering politisk farveblind?