Med støtte fra Den Berlingske Fond, og med inspiration fra fhv. chefredaktør Henning Fonsmark, uddeler Berlingske én gang om året Fonsmark-prisen, der gives til markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat.
Prisen er på 250.000 kroner og uddeltes første gang i 2020, hvor Per Stig Møller blev prismodtager.
Berlingske har indstillet otte debattører til prisen. Efterfølgende vil den Berlingske Fonds bestyrelse reducere feltet til tre nominerede. Derpå afgør Berlingskes abonnenter, hvem der 3. april skal modtage Fonsmark-prisen 2024. I de kommende uger vil de otte indstillede blive interviewet.
De otte indstillede er: Nina Palesa Bonde, Mia Amalie Holstein og Andreas Paulsen, Martin Ågerup, Eva Gregersen, Dennis Nørmark, »Blåt Bælte«, Martin Thorborg og Mikkel Andersson.