Koranafbrændinger truer Danmarks sikkerhed.
Sådan lyder argumentet fra SVM-regeringen, der vil indføre ny lovgivning for at straffe afbrænding, såvel som »utilbørlig« behandling af religiøse genstande med væsentlig betydning for et trossamfund.
Selvom regeringen selv mener, at indgrebet er en nålestiksoperation, peger flere kritikere på, at loven risikerer at indskrænke ytringsfriheden og den kunstneriske frihed.
Her er ti af de vigtigste nedslag i debatten.
Knap 400 danske kunstnere, forfattere, akademikere og samfundsdebattører har underskrevet en protest bragt i Berlingske mod koranloven. Foreningen Danske Skønlitterære Forfattere, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Musiker Forbund og Dansk Journalistforbund er ligeledes mod koranloven.
Regeringens koranlov har også vakt international opsigt. Intellektuelle som Harvard-professor Steven Pinker og Cambridge-professor Richard Dawkins er blandt en række notabiliteter, der har skrevet under på en appel til den danske regering.
Debatten bølger også blandt danske jurister. Både Advokatrådet og Foreningen af Offentlige Anklagere har kritiseret loven. Det samme har dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde i Berlingske. Politiforbundet har i Politiken har beskyldt regeringen for at tørre ansvaret for en uklar lov af på politi og domstole, mens to juridiske eksperter i Altinget kritiserer regeringen for proportionsløshed og utilsigtede konsekvenser. Endelig lufter advokatkollegerne René Offersen og Jonas Christoffersen i Politiken deres uenigheder om koranloven.
Blandt kritikerne af loven er også menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der advarer mod »en upræcis indskrænkelse af ytringsfriheden« og opfordrer regeringen til at skrotte loven.
Den iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan anklager i Berlingske justitsminister Peter Hummelgaard (S) for at bøje nakken for præstestyret i Teheran, mens billedkunstneren Bjørn Nørgaard betegner koranloven som et »makværk« med skadelige konsekvenser for den kunstneriske frihed.
Hos det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der i 2015 blev angrebet af islamistiske terrorister, mener chefredaktør Gerard Biard, at loven er et »angreb på demokratiet«.
Blandt tilhængere og sympatisører med koranloven finder man foreningen Dansk Muslimsk Union, der ønsker at skærpe loven yderligere. Socialdemokraten Rasmus Stoklund afviser ligeledes i Berlingske kritik fra Charlie Hebdo og forsvarer loven. Forfatteren Jens-Christian Grøndahl har i en kronik i Berlingske ligeledes forsvaret loven og langet ud efter grænseløs performancekunst som meningsløs provokation.
Blasfemiloven rejser tvivl om forholdene for islamkritiske asylansøgere, vurderer professor i udlændingeret Thomas Gammeltoft-Hansen i Berlingske, der også har talt med den svensk-egyptiske islamkritiker og eksmuslim Omar Makram, der selv har brændt Koranen og fået asyl i Sverige. Koranbrændende asylansøgere skal undtages fra blasfemiloven, lyder det af samme årsag fra Institut for Menneskerettigheder.
På lederplads har Berlingske lagt afstand til loven. Det samme har Politiken, Jyllands-Posten og Dagbladet Information.
Koranloven kommer efter internationalt pres fra den islamiske organisation OIC, som har ført flere telefonsamtaler med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. I april fortalte forfatter Heini í Skorini i Berlingske, hvordan OIC i årevis har presset på for blasfemilovgivning i FN-systemet.
