Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har netop præsenteret regeringens nye medieudspil.
Kulturministeren sagde fra Dagbladet Ringsteds lokaler, at det nye udspil skal styrke demokratiet, blandt andet ved at øge støtten til lokale og regionale medier.
Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, kommer her med sin lynanalyse af regeringens udspil.
Hvad er efter din mening det mest interessante i regeringens udspil?
»Det mest centrale i udspillet er ikke spørgsmålet om penge og lokale medier. Udspillet ligner derimod et kæmpemæssigt skridt i retning mod statslig kontrol med medierne. Det er betænkeligt,« siger Tom Jensen.
Regeringen lægger op til at indføre en medieombudsmand, der kan undersøge sager på eget initiativ, efter svensk forbillede. De brancheetiske normer og standarder skal styrkes, sagde kulturministeren på pressemødet.
Har Ane Halsboe-Jørgensen ret i sin betænkelighed ved, at mediers konkurrence kan føre til tilsidesættelse af etiske standarder?
»Det er muligt. Derfor har vi allerede presseetiske regler og et pressenævn, der regulerer. Nu vil regeringen have en medieombudsmand, der antageligt ligger over eller ved siden af Pressenævnet. Hvem skal udpege den ombudsmand? Man siger, at man vil styrke den demokratiske kontrol – som man også kunne kalde en statslig kontrol – med både de etablerede medier, de sociale medier og techgiganterne. Det er hele vejen rundt, at der skal være øget statslig kontrol.«
»Vi har i forvejen grundige, brancheetiske standarder, som medierne selv har etableret – lægger man op til, at det nu er staten, der skal bestemme? Man vil nedsætte et udvalg med repræsentanter fra mediebranchen og eksperter, der skal undersøge, hvordan man kan styrke brancheetikken. Det giver mig ikke en god fornemmelse.«
Den ikke-usynlige hånd
Tom Jensen siger, at han også kan være bekymret for et forslag om, at techgiganter skal fjerne ulovligt indhold indenfor 24 timer. Det vil nemlig kunne føre til, at techgiganterne vil indføre overdreven censur af brugerne for at undgå selv at komme i problemer.
Ekstra Bladet spurgte kulturministeren, om mediestøtten til formiddagsavisen ikke kunne bruges bedre. Hvorfor mener du, at Berlingske skal have mediestøtte?
»Den mediestøtte, der er nu, er til for at udligne den markedsskævhed, der er – blandt andet i forhold til DR, som jo modtager enormt mange midler, og derfor i nogen grad dominerer mediebilledet.«
»Udspillet indeholder også detailregulering af mediestøtten og public service-midler i højere grad end i dag. I afsnittet om public service-puljen er der eksempelvis indlagt krav til overenskomster for medarbejderne. Samlet ser det ud til, at hvis udspillet bliver til virkelighed, så bliver statens hånd tydeligere overalt, både hvad angår etablerede medier, sociale medier og techgiganter.«
Allerede onsdag løftede Ane Halsboe-Jørgensen lidt af sløret i Berlingske, hvor hun varslede en omfordeling af mediestøtten, så flere penge kan flyde til lokale og regionale medier – eksempelvis til ugeaviser, der dækker lokalområdet.
Kulturministeren sagde ydermere, at regeringen ønsker at indføre et såkaldt kulturbidrag, der kort fortalt går ud på, at streamingtjenester som Netflix, TV 2 Play og Disney+ fremover skal aflevere fem procent af deres omsætning i Danmark.
Den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har tidligere plæderet for en udfasning af mediestøtten til etablerede nyhedsmedier.
I en kronik bragt i Berlingske i begyndelsen af året skrev Ørskov, at »statsstøtte skaber afhængighed – og giver ultimativt staten indflydelse på medierne. Hvis det bekommer politikerne, kan de fjerne støtten med et pennestrøg. Den trussel gør ikke noget godt for medierne.«
