Mediechef: Afskaf mediestøtten – for demokratiets skyld
Statsstøtte skaber ikke frie medier, mener Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus.

Statsstøtte skaber ikke frie medier, mener Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Et velfungerende demokrati kræver frie og kritiske medier. Det har været et centralt element i demokratiforståelsen, siden Alexis de Tocqueville i 1835 fremhævede mediernes betydning for frihed og demokrati i sit skelsættende værk »Demokrati i Amerika«. Medierne holder magthaverne ansvarlige, lader forskellige meninger mødes og oplyser borgerne om samfundet, så de er rustet til at deltage i den demokratiske proces.