Der er noget mærkeligt beroligende over at følge de fleste sager ved en dansk domstol: Ethvert drama underlægges de samme velkendte procedurer og paragraffer.
Man rejser sig, når dommeren skridter ind og ud af lokalet. Man forsøger efter bedste evne at besvare advokaternes og rettens spørgsmål. Man undlader at afbryde, man hæver nødigt stemmen. Spørgsmål må helst ikke være ledende, svar må helst ikke være for undvigende eller følelsesladede.