Anne Sofie Allarp: Ikke Afrika, men Pape på is

Følg Berlingskes valgblog, »Valgstrømmen«, med løbende kommentarer om folketingsvalget 2022.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke Afrika, men Pape på is

Kl. 21:10

Mystiske badeferier og uofficielle regeringsbesøg, eventyrlige ministertitler, der ikke findes i virkeligheden, til personer, der ikke er ministre, unøjagtigheder om jødiske tilhørsforhold og familieforbindelser: Der er meget, der tyder på, at Pape er lige løs nok i koderne for en person, der kandiderer til et embede, hvor der vil blive fortolket på hvert et ord, der kommer ud af hans mund.

Men den seneste i rækken er til at tage sig til hovedet over. For medmindre Pape taler om den storladne, smukke natur i Grønland, som fuldt ud kan udfordre Afrika, så er det eventyrligt, at den konservative formand kan tilføje sig selv så meget politisk skade.

Ovenikøbet i en tid, hvor Arktis er en brandvarm zone i sikkerheds- og udenrigspolitikken.

Man kan ikke være lidt gravid, Søren Pind – det gælder også fastkurspolitikken

Kl. 20:43

Måske det er meget godt, at Søren Pind er befriet fra byrden at være en ansvarlig politiker.

Kunne man overhovedet forestille sig, at en politiker med et ønske om at have regeringsansvar sådan gik rundt og legede med tændstikker, når det gælder 40 års jernhård fastkurspolitik? Næppe.

På Twitter hører vi imidlertid konstant Søren Pind bede politikerne skrotte 40 års fastkurspolitik. Inflationen er importeret, lyder det, så med den bomstærke danske økonomi kan vi bare opskrive kronen, og så har vi – snip, snap, snude – løst inflationsproblemet. Sikke en mageløs enkelhed.

Vi kan glæde Søren Pind med, at hvis hans analyse og nedslående vurdering af inflationen i euroområdet er korrekt, så går det helt af sig selv med at kappe båndet til euroen. Så har vi slet ikke brug for Pinds rådgivning. Når vi først skrottede dollaren og siden pundet som anker for kronen, så var det fordi, de to lande ikke havde styr på inflationen, så vi måtte kaste os i armene på først D-marken og siden euroen.

Indtil da kan man til ære for Søren Pind illustrere fastkurspolitikkens hårde logik med en graviditet.

Man kan ikke være lidt gravid – sådan i en måneds tid, indtil man ikke synes, at det er sjovt længere. Hvis man bliver gravid, så er det både hårdt, koster mange penge og har meget langvarige konsekvenser. Ja billedet er faktisk helt perfekt, når man nu skal oversætte fastkurspolitikkens hårde logik til en jurist og ekspolitiker.

Søren Pind vil måske sige, at det vil ende med et velskabt barn at skrotte fastkurspolitikken. Det er korrekt, ligesom fastkurspolitikken efter en meget hård graviditet blev en rigtig kraftkarl på nu 40 år. Men vi skal måske ikke selv smide barnet ud med badevandet, vel?

Berlingskes Kalle Kehlet har en mere indviklet forklaring på det hele her.

Historisk mange kvinder stiller op til Folketinget

Kl. 20:03

38 procent af alle kandidaterne til folketingsvalget er kvinder. Det er 4 procentpoint højere end i 2019, og det er den højeste andel kvinder på stemmesedlen nogensinde.

Vi ved, at det generelt er sådan, at kvinder har nemmere ved at blive valgt, end mænd har. Derfor er der også en vis sandsynlighed for, at vi efter dette valg får historisk mange kvinder i Folketinget.

Tak herfra til alle dem, der har lyst til at stille sig til rådighed for folkestyret. Kvinder såvel som mænd.

Pape-power i problemer

Kl. 20:02

Søren Pape har ikke just fået en flyvende start på valgkampen.

Første pressemøde efter valget på åben gade i København, der ellers skulle sparke K-valgkampagnen i gang, blev kapret af pressen, der krævede yderligere forklaringer på, hvad Pape vidste om eksmandens bytur, og om hans eget daværende justitsministerium var indblandet i sagen.

Ekstra Bladet endevender K-formandens bolig hjemme i »VIP-borg«, og Pape angribes af S for tidligere kække bemærkninger. Især hans beskrivelse af Grønland som »Afrika på is« har bragt nogles sind i kog.

Så længe disse avishistorier dominerer, får Pape svært ved at trænge igennem som statsministerkandidat.

Den selvbefrugtende offentlige sektor

Kl. 18:50
I mit nyhedsbrev Borgerlingske, som under valget kommer hver dag, skriver jeg i dag om en offentlig sektor, hvis størrelse simpelthen ikke længere meningsfuldt kan diskuteres i dansk politik.

Helt aktuelt er det de borgerliges skyld. For efter Inger Støjberg allerede tirsdag aften på tv afviste at støtte en borgerlig statsminister, som vil fjerne topskatten eller sigte mod nulvækst i det offentlige, trak Søren Pape Poulsen straks følehornene til sig: Det kunne de skam nok finde ud af sammen.

Altså er en mindre offentlig sektor nu også et tabu i blå blok. Vi har passeret point of no return: For mange danskere lever af indkomster fra det offentlige til, at nogen politiker kan andet end at tabe på at ville kigge sektoren efter i sømmene. Den er blevet selvbefrugtende.

Danskerne: 0 nye Djøf’ere, tak

Kl. 18:45

Hvis man beder et repræsentativt udsnit af danskerne fordele 1000 hypotetiske nyansættelser i den offentlige sektor på 10 store medarbejdergrupper, så er svaret klart: Alle nyansættelser skal være varme.

Et flertal af danskerne ønsker, at 330 af de 1000 skal være nye sygeplejersker. Danskerne vil også ansætte hundredvis af nye pædagoger og lærere.

Ikke for at lyde som en plade, der er gået i hak, men et flertal af danskere ønsker, at 0 af de 1000 nyansættelser skal være Djøf’ere.

Lars Løkkes skæve kattelem

Kl. 18:05

Ordet »kattelem« blev introduceret i dansk politik af Uffe Ellemann-Jensen efter danskernes nej til afstemningen om Maastricht-traktaten. Det var den daværende udenrigsministers frække hankat, Olfert, der gav ham ideen til at bruge ordet til at illustrere, at en lukket dør ikke behøvede at være helt lukket. At man med en kattelem kunne indtage en position på begge sider af døren.

Og Lars Løkke har skabt sin egen til kattelem i denne valgkamp. For mindre end to måneder siden forlød det, at så længe statsminister Mette Frederiksen sidder i spidsen af Socialdemokratiet, kunne det blive svært for Moderaterne at pege på partiet til statsministerposten. Men nu er der sat en kattelem ind i den udmelding. Statsministeren skal acceptere, at der laves en advokatvurdering af minksagen, hvis hendes flertal efter valget afhænger af Lars Løkke Rasmussen.

Der er nemlig behov for »et værdigt punktum« for skandalen.

Men at tro, at et hold advokater med nerver af stål og skuldre så brede som Storebæltsbroen skulle kunne sikre sådan en, er i bedste fald naivt, så længe tjenestemandssager kører, materiale kan dukke op, og indstillingen fra Medarbejder- og Konpetencestyrelsen fortsat er på kant med Minkkommissionens konklusioner.

Pape er en kandidat på meget tynd is

Kl. 17:05

Først udbad han sig dokumentation, men nu siger Søren Pape Poulsen til Ekstra Bladet, at »det godt kan ske«, at han på et møde på den amerikanske ambassade i København skulle have sagt, at Grønland er »Afrika på is«.

Det er ikke bare en komplet respektløs måde at tale om Grønland på (og om Afrika), det er også en usandsynligt dum og uansvarlig kommentar, som kan slå en kile mellem København og Nuuk og invitere USA til at udnytte den.

Pape vil gerne være statsminister, men kan man betro et menneske med så lidt fornemmelse for storpolitik og diplomati ansvaret for at vogte over Rigsfællesskabet? Der er ikke meget statsmandsaura over Søren Pape Poulsen.

Så kom den amerikanske jobrapport. De buldrer derudad

Kl. 16:52

Dollaren er stærk, inflationen høj, renten stiger. Hvordan mon det påvirker Europa … Det kan jeg sige: Højere renter og høj inflation.

I går stemte 500 mennesker på min Twitter side om spørgsmålet: »Forstod du, hvad partilederne ville gøre ved inflationen i forbindelse med partilederdebatten?« 92 procent svarede nej. Og det skyldes, at de svar der er, enten skal bryde tabuer eller er svære at give.

Man må da håbe, at nogen kan formulere noget, folk kan forstå. Eller at nogen er klar til at gøre noget efter valget, der faktisk kan ændre situationen. Det nuværende spor er uholdbart.

Hvorfor omfavner Liberal Alliance kinesisk teknologi?

Kl. 15:52

Liberal Alliance har stor succes på de sociale medier. Ikke mindst med de mange selvironiske videoer, hvor folketingsgruppen gør grin med, at de kun er tre mand.

LA er også glade for, at formand Alex Vanopslagh, lighed med Enhedslistens Rosa Lund, er et hit på den kinesiske app TikTok, som mange unge bruger.

Det burde dog undre nogle flere, også i LA, hvorfor en ideologisk liberal som Vanopslagh ser en pointe i indirekte at promovere teknologi ejet af Vestens geopolitiske modstander Kina, som i sidste ende høster personlige oplysninger fra brugerne, altså vores unge mennesker?

Skulle Vanopslagh i valgkampen skrive noget om et frit Tibet eller massakren på Tiananmen-pladsen i 1989 på TikTok, risikerer han, at teksten bliver bortcensureret.

Valgkampen minder på foruroligende mange måder om at finde den eneste ene på Tinder

Kl. 13.46

»Ligesom på Tinder er valgkampen allerede spækket med tårnhøje forventninger. Politikere fyger om sig med ultimative krav og udspil, som i sidste ende vil munde ud i kompromisser og mindre stålsatte øjne,« skriver Camilla Søe i Berlingske og nævner en række ligheder. En af dem lyder sådan:

»En del datingprofiler gider ikke gøre sig den ulejlighed at skrive en profiltekst eller oversat til politiske termer; fremlægge et egentlig politisk program.«

»Og så er der de profiler, som oser af bitterhed.«

Kan mink bære den igennem for blå blok? Næppe

Kl. 13.35

Man fik da mink nok, hvis man fulgte med i Folketingets åbningsdebat torsdag. Som Berlingske fredag kan gøre rede for, handlede ti ud af 12 spørgsmål, Venstre stillede statsminister Mette Frederiksen under debatten, om minkskandalen.

På en måde forstår man godt den borgerlige ensidighed. For minkskandalen er uden sammenligning Mette Frederiksens mest blottede akilleshæl, og den er et oplagt emne at bringe frem for at få fokus væk på den gentagne socialdemokratiske kritik af for eksempel Konservatives skatteplan.

Men kan mink bære hele vejen igennem for de borgerlige frem mod en sejr 1. november? Det er det kæmpestore dilemma. I dag fremlagde Venstre sin 2030-plan med blandt andet planer om et statsligt frasalg af Ørsted for at kunne investere mere i den grønne omstilling. Der skal nok mere af den slags til at supplere minkkritikken, hvis magten i Danmark skal skifte.

Klimamålsætninger er mere taknemmelige end klimahandlinger

Kl. 13.32

Politikere er besatte af klimamålsætninger. Det gælder både på globalt plan, hvor kontrasten mellem målsætninger og handlinger næsten er komisk, og det gælder herhjemme, hvor de folkevalgte bruger langt mere tid på at tale om målsætninger end på at tale om egentlige ændringer.

Som reaktion på Venstres nye klimaudspil, som partiet præsenterede i dag, går De Radikale for eksempel mest op i, at Venstre ikke vil skifte målet om 70 procent reduktion ud med 80 procent.

Men det er selvfølgelig også meget lettere at tænke på et tal end at tale højt om konkrete handlinger, der gør ondt på vælgerne.

Prioriter forskning

Kl. 13.31

Venstre vil afsætte syv milliarder til grøn forskning frem mod 2030. Det er dejligt, at der for en gangs skyld bliver lagt op til at tale lidt om forskning i valgkampen. Det er dog også en generel og vedvarende unode hos danske ccentrumpolitikereat bruge forskningspolitikken til at dække over den manglende vilje til at gennemføre grøn omstilling der, hvor det faktisk gør ondt, og hvor det virkelig batter.

Grøn forskning er godt, men fri, nysgerrighedsdreven forskning, der fører videnskaben ud ad veje, vi ikke anede fandtes, er mindst lige så vigtig. Den frie forskning risikerer at blive mere eller mindre fortrængt af politisk fastsatte forskningsdagsordener, hvis den ikke snart opprioriteres.

 

Liberal Alliance fører i valgkampen på TikTok, men har Enhedslisten lige i hælene

Kl. 12.23

LA fører en succesfuld valgkampagne på TikTok, der ikke prøver at være ung med de unge, men stadig er utroligt ungt.

Vanopslagh og Rosa Lund har længe haft en boksekamp senest med fordomsleg og chili. I en video slynger Rosa Lund en fordom i hovedet på Vanopslagh; at han blev politiker, fordi han ikke fik succes i erhvervslivet.

Han kvitterer med en fordom om, at Enhedslisten er privilegerede overklassebørn, som blev socialister, fordi de har råd til det.

Socialdemokratiet og Venstre har overladt TikTok til ungdommen. Det går knapt så godt, for SUF har flere følgere end DSU og VU tilsammen.

Her er en smagsprøve på LAs valgkampagne på TikTok under titlen: »Flere på Floor! Stem LA«

 

Vælgerne straffer det radikale hykleri

Kl. 11.41

Dengang Radikale Venstre lancerede en hellig #metoo-kampagne på sociale medier med daværende formand Morgen Østergaard i front, mens han faktisk selv var under sexchikane-anklage af sin egen folketingskollega, tænkte man, at det næppe kunne blive mere hyklerisk og latterligt. Men det kunne det.

Det gamle retssikkerhedsparti, som med rette har kaldt Mette Frederiksen for magtfuldkommen og har brugt det dramatiske mistillidsvotum-våben imod hende på grund af minkskandalen, ønsker nu, at selvsamme Frederiksen skal fortsætte som statsminister.

Det er der altså kun meget få vælgere, der kan forstå. Helt præcist 3,8 procent ifølge den seneste Gallup-måling – og det er mere end en halvering i forhold til valgresultatet i 2019.

Klogt at sælge Ørsted og sætte pengene i grøn omstilling

Kl. 11.02

Venstre viser mod og tager opgøret med statens ejerskab af Ørsted. Ørsted har siden balladen om salget af en del af Dong til Goldman Sachs nærmest været en hellig ko.

Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen skærer det på pressemødet ud i pap. Den del af Ørsted, som skal sælges, er Ørsteds voksende internationale forretning og ikke den del Ørsted, som varetager kritisk dansk infrastruktur. Ørsted spiller en nøglerolle i dansk infrastruktur og sidder på ccirka40 procent af havvinden i Danmark, kun overgået af statsejede Vattenfal.

Venstres synspunkt er, at den danske stat ikke er den bedste ejer af en international forretning. Synspunktet er åbenlyst korrekt. Ørsted har brug for en ejer, som kan udvikle selskabet og ikke mindst de internationale aktiviteter.

Så er der spørgsmål om timing. Venstre starter en proces, og en vanskelig proces, hvor selskabet skal deles op i internationale danske aktiviteter. Ørsted spiller en særlig rolle i det danske energisystem. Derfor skal Venstres udspil naturligvis meget hurtigt gribes af Ørsteds og selskabets øvrige aktionærer. Ørsteds nuværende styrke blev skabt ud af modet til at trække en investor ind, som bidrog til at  udvikle selskabet.

Den forkerte langsigtede ejer skal ikke stå i vejen for Ørsteds internationale ekspansion. Det er det Venstre siger.

 

Konventionsdemokraterne kan blive Dansk Folkepartis redning

Kl. 09.58

I første afsnit af »Mød Partierne« sad Støjberg i stolen over for DRs Kåre Quist.

Metodisk afklarede han, hvordan Danmarksdemokraterne adskiller sig på udlændingepolitikken fra Nye Borgerlige og DF. Det kom frem, at Danmarksdemokraterne ikke ønsker et totalt asylstop eller – som DF – at udvise hele familier, hvis én i familien har begået kriminalitet. Derudover talte Støjberg varmt for udenlandsk arbejdskraft.

Det blev tydeligt, at Støjberg er rundere og mere optaget af konventioner end de to andre partier. Denne »afsløring« kommer særligt DF til at gøre et nummer ud af. Det kan være billetten over spærregrænsen.

 

Kroner er store, procenter er små

Kl. 09.50

Det Konservative Folkepartis drøm om at aftrappe topskat er allerede blevet den helt store angrebsfront for den røde blok.

Forskningen er klar: Krigen bliver mellem procenter og danske kroner. Skattelettelserne ser større ud, når de beskrives i kroner og ører, end når de males frem i procenter.

Derfor taler de røde om millionlettelser i toppen. Det puster skattelettelsesballonen op og prikker mest effektivt til vælgernes retfærdighedssans.

 

Tre gode grunde til at forbyde partiers reklamer på de sociale medier

Kl. 09.24

»Her i valgkampen skal de politiske partier skaffe sig opmærksomhed. Et politisk parti kan købe reklameplads og sende budskaber direkte til mulige vælgere på busser, i bybilledet med plakater og på sociale medier. Men ikke i tv. Her er der forbud mod politiske reklamer. Men hvorfor må et politisk parti, der producerer en kampagnevideo, gerne bruge penge på en reklame for denne på Instagram, YouTube og Facebook, men ikke på TV 2?«

»Jeg ønsker hverken politiske reklamer på de sociale medier, eller at et politisk parti skal kunne købe sig til viden om, hvem jeg er, så de kan støbe deres politiske budskaber direkte til mig,« skriver Mikkel Vinther, leder af Kritik Digital i dagens kronik i Berlingske.

 

Har De Radikale underskrevet deres egen dødsdom?

Kl. 08.12

Der bliver rokeret voldsomt rundt på den politiske midte, hvis man skal tro den første Gallup-måling efter valgudskrivelsen. Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne står til hele 6,1 procent af stemmerne og 11 mandater. Dermed kan Løkke få den position, som har været en del af hans eksistensberettigelse: at være den nye kongemager på midten, der bestemmer, hvem der skal være statsminister.

En rolle, som De Radikale havde gennem mange år og har kæmpet indædt for at tilbageerobre. Men selvom De Radikale fremprovokerede valget, ser timingen elendig ud for partiet. Bare 3,8 procent af stemmerne får partiet, som ved valgudskrivelsen ligner nogle, der har underskrevet deres egen dødsdom.

Ligesom Støjberg kan Løkke nu for alvor blive en gamechanger i dansk politik, på trods af at vi endnu ikke kender ret meget af partiets politik. Løkke kommunikerer visioner med en eksstatsministers pondus, men substansen mangler endnu.

Forskydningerne på midten og det ene centrale spørgsmål, det afføder på gangene på Christiansborg, er et af emnerne i seneste udgave af »Østergaards salon«, hvor Lykke Friis og Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther, er gæster.

Du kan høre hele udsendelsen her.

Sygeplejersker har de varmeste hænder

Kl. 07:59

For et lille år siden spurgte vi en stor repræsentativ stikprøve på 2.063 danskere, hvor »kolde« eller »varme« forskellige medarbejdere gruppers hænder er i den offentlige sektor. 0 var koldest, mens 10 var varmest.

Sygeplejerskerne har med et snit på 8,2 de varmeste hænder, sågar varmere end både pædagogerne (8,0) og lærerne (7,4). Det kan der være mange grunde til, men mange datakilder tyder på, at coronakrisen har givet et stort løft i danskernes syn på det sundhedsfaglige personale.

Det er ikke et stort mysterium, at sundhedspolitikken er kravlet op på toppen af dagsordenen i valgkampens første dage.

 

En krænkelsesrundkørsel med mange afkørsler

Kl. 07.56

Et vidunderligt besynderligt optrin udspillede sig på Folketingets talerstol under gårsdagens åbningsdebat.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) gik benhårdt efter at trække en afart af et racismekort mod Søren Pape Poulsen. Hun sagde: »Flere uafhængige kilder har givet udtryk for, at dengang ordføreren var minister, har man på et officielt møde sagt, at 'Grønland er Afrika på is'. Det kunne jeg godt tænke mig at få be- eller afkræftet.«

Med andre ord: »Rygtet siger«. Søren Pape Poulsen kunne ikke huske formuleringen, og brugte tilsyneladende ikke de store kræfter på hverken at be- eller afkræfte. Men Aaja Chemnitz har altså heller ikke anden dokumentation for sin påstand, end at alle mulige har sagt det.

Det sjove er jo nu, at man kan sætte sagen under en lup af politisk korrekthed. For er det egentlig ikke Aaja Chemnitz, der er den politisk ukorrekte? Hvad har Afrika gjort hende? Ved hun ikke, at Afrika ikke er et land? Eller et »udviklingsland«, som hun kalder verdens næststørste verdensdel over for Ekstra Bladet. Hvem er mindst woke? Leg selv med tanken. Det er en krænkelsesrundkørsel med mange afkørsler.

Hvad stod der i de mink-mødepapirer, der ikke blev læst?

Kl. 07:11 – – rettet 12.37

På Folketingets talerstol sagde statsministeren torsdag aften, at der i mødepapirerne på koordinationsudvalgets minkmøde ikke stod, at der ikke var lovhjemmel til at slå alle mink ned.

Det lå langt tilbage, sagde hun. Men det stod der ikke.

Mette Frederiksen skulle nu alligevel have givet sig selv tid til at læse papirerne. Der stod faktisk, at embedsværket tog »forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske hjemmel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes«.

Og alle løsninger i papirerne var mindre vidtgående end aflivningen af alle mink. Ergo kunne man logisk konkludere, at der var en stor usikkerhed om lovligheden af den beslutning, der blev truffet.

Det borgerlingske nyhedsbrev

Obama kunne ikke fjerne opmærksomheden fra elefanten i Folketinget torsdag aften

Kl. 23.06

»Der er ikke et blåt folketing og et rødt folketing, der er kun ét folketing,« sagde statsministeren. Obama har ikke levet forgæves.

Og det var en lille bitte smule mere ydmyg statsminister, der rundede åbningsdebatten af torsdag aften. Hun fortryder de dage for minkavlerne. (Men sagde ikke, at minkbranchen kan se frem til slutningen af dette årti, før deres erstatningssager er afsluttet)

Hun fortryder at have sagt, »Lev Mette« (med det). Og hun fortryder, at ældre borgere måtte dø alene. Men i øvrigt fortryder hun i øvrigt meget lidt. Også omkring minkforløbet, hvilket der kom meget polemik ud af i salen.

Men den elefant, der torsdag aften stod i rummet og så på hele tinget, er følgende: Hvordan kan en statsminister glemme, at staten alene handler ved lov? Hvordan kan samarbejdet mellem regering og embedsværk bryde sammen simultant i en hel stribe ministerier? Hvordan kan det være, at statsministeren ikke med det samme sikrede al bevismateriale, eksempelvis sms'er? Og hvordan kan det være, at vi var mange, der umiddelbart under det famøse pressemøde 4. november 2020 kunne afkode grundlovsstridigheden af ordren, mens den erkendelse angiveligt først kom til statsministeren mange dage efter, om søndagen?

Disse spørgsmål forbliver ubesvarede. Og så længe, de er det, vil der herske tvivl om statsministerens evner som regeringsleder. Og den tvivl kan selv ikke obamask retorik fjerne.

Mette Frederiksens ansvarsflugt er helt utrolig

Kl. 22.37

Mette Frederiksens stemme knækker, når hun bliver rørt, og her til aften ville hun pludselig gerne erkende nogle fejl. For eksempel at danskere ikke kunne tage ordentlig afsked med deres kære under den hårdeste coronanedlukning.

Men det er og bliver menneskeligt umuligt for statsministeren at erkende, at hun begik fejl i minksagen. Det er udtryk for en utrolig uvilje til at tage ansvar på sig.

Som et absolut minimum burde Mette Frederiksen tage ansvar for en ledelseskultur, der skabte et politisk-administrativt helvedeshus, hvor normale sikringer mod magtmisbrug blev sprængt.

Men nej. Mette Frederiksen holder stædigt fast i sin minkfortælling. Den stædighed er hendes største svaghed lige nu.

 

Peter Hummelgaard mangler selverkendelse

Kl. 21.18

Når der er bred enighed om en eller anden dårligdom i samfundet, er der mange politikere, der ynder at skyde skylden på de politiske modstandere: Det er jeres skyld, det er også, fordi I ikke har gjort noget ved det!

Senest beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som i et interview i Berlingske beskylder Inger Støjberg for – »gennem årtier« – at have ført en politik, der har skabt alt for store forskelle mellem land og by, rige og fattige. Og han gentager det endda: »Dem, man skal bebrejde det, er i høj grad Inger Støjberg og hendes tidligere partifæller, der truffet beslutninger gennem årtier, som har pustet til forskellene i samfundet.

Tja, i de seneste 30 år har magten faktisk været fuldstændig ligeligt fordelt mellem røde og blå regeringer.

Det ville være klædeligt med lidt mere selverkendelse.

 

Trumpisten Hummelgaard slår til igen – nu mod Støjberg

Kl. 21.11

Peter Hummelgaard, som gjorde sig til en mester i trumpisme, da han beskyldte Jakob Ellemann-Jensen for bruge trumpistiske metoder, har nu udnævnt Danmarkdemokraternes leder, Inger Støjberg, til hovedfjenden i et af sine utallige angreb og tirader mod politiske modstandere.

Bare den seneste valgperiode, hvor Hummelgaard har været beskæftigelsesminister, har været en parade af angreb på politiske modstandere. Helt systematisk er Hummelgaards metode aldrig at angribe argumentet med et modargument, men at angribe afsenderen af enhver kritik mod ham selv eller regeringen. Nu er det Inger Støjberg, som i Berlingske beskyldes for at skabe bevidst splittelse.

Måske nogen kan huske, da Hummelgaard blev angrebet for igen at tale usandt om bankerne. Det var Kraka-direktør og politisk kommentator Peter Mogensen. Hans angreb blev besvaret med, at han var i lommen på bankerne, fordi Kraka Advisory løser en opgave for Danske Bank. Siden brugte han en AE-analyse som et argument for at diskreditere en leder i Berlingske. Hvem finansierer AE, så hvorfor skal vi lytte til dem?

Måske Støjberg har gravet grøfter – Hummelgaards grøfter er mindst lige så dybe.