Staten skovler penge ind, men lukker for indsigt: »De burde ligge fremme«

Danskerne presses af enorme prisstigninger, mens statens finanser bugner. Skatteministeriet har dog siden april undladt at offentliggøre sine indtægtslister, så man kan ikke se, hvor pengene kommer fra. Eksperter efterlyser mere gennemsigtighed.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har afvist, at staten tjener ekstra penge på inflationen. Men hans ministerium har ikke offentliggjort de månedlige lister over statens indtægter siden april. Søren Bidstrup (arkiv)

Mens regeringen har blæst til kamp mod »overnormale profitter« hos danske virksomheder for at bekæmpe inflationen, har skatteminister Jeppe Bruus (S) flere gange afvist, at prisstigningerne også betyder flere penge i statskassen via skatter og afgifter.

Den påstand kan dog ikke efterprøves, fordi Skatteministeriet siden april har undladt at offentliggøre de månedlige indtægtslister.