Der var i juli et underskud på 2,7 milliarder kroner på DAU-saldoen, som viser forskellen mellem statens indtægter og udgifter.

Men for året er saldoen i plus med 60,5 milliarder kroner. Og sammenlignet med de første syv måneder af 2021 har staten i 2022 et overskud på 106,7 milliarder kroner.

Det viser nye tal, som 3F har trukket for Berlingske.

Ifølge fagforeningens cheføkonom, Frederik Imer Pedersen, er statens udgifter faldet med 45 milliarder kroner, mens indtægterne er steget med 61,7 milliarder kroner.

Et stort overskud er ikke overraskende. Finansministeriet skrev således i den seneste Økonomiske Redegørelse fra maj, at man forventede et plus på 91,8 milliarder kroner i 2022.

»Men hvis vi skal ramme den prognose, så skal de sidste fem måneder i gennemsnit ligge 9,6 milliarder kroner lavere end de samme måneder sidste år. Der skal med andre ord et meget voldsomt skifte til de kommende måneder, hvis den skal hjem,« siger Frederik Imer Pedersen.

Han forventer derfor, at Finansministeriet opjusterer sine forventninger i den kommende Økonomiske Redegørelse, der forventes præsenteret i næste uge.

Modsiger minister

Kai Lindberg, der er cheføkonom hos Lån & Spar, peger på en række faktorer, der gør, at dansk økonomi lige nu »står et fantastisk godt sted«.

»En voldsomt høj beskæftigelse giver løn og færre offentlige udgifter. Mange virksomheder har haft gode årsregnskaber og store udbytter, som de betaler skat af. Og så hjælper det, at forbruget er forblevet højt på trods af prisstigningerne. Så konjunkturen har rigtig meget at sige,« siger han.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har argumenteret for, at staten ikke tjener mere på moms og afgifter, når forbrugerpriserne stiger. Ifølge ham tilpasser danskerne nemlig forbruget, så den samlede indtægt forbliver ens.

Men det mener Kai Lindberg ikke, der er belæg for at sige – tværtimod.

»Meget tyder på, at den gennemsnitlige forbruger bruger lidt flere penge og ikke sparer helt så meget op som tidligere. Og hvis det er rigtigt, må der også komme højere momsindtægter. Det er ikke ti procent, men nogle procent giver det nok,« siger cheføkonomen.