Virksomheder har »nydt godt af de høje energipriser«. Nu vil Dan Jørgensen sætte ind over for milliardselskaber, og han vil gå længere end EU

Energiminister Dan Jørgensen vil gå længere end EU i kampen mod de høje energipriser. Nu skal flere virksomheder sende en del af deres profit tilbage til forbrugerne, hvis regeringen får sit mandat igennem.

Når Dan Jørgensen (S) fredag rejser til Bruxelles for at forhandle en aftale på plads med resten af EUs energiministre, har ministeren fået mandat af Folketinget til at presse på for, at EU skal gå endnu længere og også beskatte energihandelsselskabernes overnormale profitter. Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)

EU-Kommissionen har fremlagt en plan, der skal forhindre, at de tårnhøje energipriser får folk til at gå fra hus og hjem.

Den indebærer blandt andet, at EU vil indføre en særskat på de energiproducenter, der tjener ekstra godt på de historisk høje energipriser. De penge skal i stedet sendes tilbage til kunderne.