Omstridt skatteforhøjelse går igennem: De Radikale måtte opgive centralt krav

Efter at finansloven for 2020 er forhandlet på plads, står det klart, at afgiften på generationsskifter for virksomheder bliver tæt på tredoblet. »Det er kompromisets kunst,« lyder det fra de Radikale, der måtte opgive centralt krav.

De Radikale har haft skiftende udmeldinger i debatten om den omstridte forhøjelse af generationsskifteskatten. Nu må partiets skatteordfører, Kathrine Olldag, erkende, at man giver slip på den modstand, partiet længe har holdt hårdt fast i. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Regeringens støtteparti Radikale Venstre har i debatten om forhøjelsen af den omstridte generationsskifteskat længe været erhvervslivets stærkeste kort.

Nu er det mejslet i finansloven for 2020, at den omdiskuterede arveafgift for familieejede virksomheder bliver øget fra de nuværende seks til 15 procent. Og dette uden det væsentlige tiltag, som de Radikale har slået på tromme for.

»Vores mål har hele tiden været retskrav, men med de benspænd, der er i løftet om, at vi skal finde en milliard kroner, er det her, så langt vi kan komme. Det er jo kompromisets kunst, og vi er faktisk ret godt tilfredse,« lyder det fra skatteordfører Kathrine Olldag (R).

Radikale Venstre har bebudet, at partiet ville finde en ny metode til at værdifastsætte den enkelte virksomhed. Partiet har blandt andet ment, at virksomhederne skulle have et retskrav, så de med sikkerhed kunne stole på værdien.

Nu står det altså klart, at dette ikke kommer til at ske.

Benspændet er ifølge Olldag, at regeringen og dens støttepartier har aftalt, at forhøjelsen af skatten skal udløse en merindtægt på en milliard kroner om året til statskassen.

Et retskrav ville betyde, at halvdelen – altså 500 millioner kroner – ville ryge ud af statskassen igen. Derfor har skatteordføreren tidligere kaldt det »tæt på umuligt« at indføre et retskrav og samtidig finde den halve milliard, der ville mangle.

I stedet nedsætter regeringen og dens støttepartier en ekspertgruppe, der skal arbejde med den nye lovgivning på området.

»Formålet med ekspertgruppen er at lave nogle klarere regler. Men også at sikre, at den indeholder det provenu på en milliard kroner, der er forudsat i aftalen,« udtaler finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau.

Sikkerheden skal øges

Da regeringen varslede at øge afgiften, satte erhvervslivet netop sine penge på at få ændret måden, hvorpå man udregner værdien af den enkelte virksomhed, og dermed det grundlag, som afgiften skal betales af, når virksomheden skifter hænder.

Værdifastsættelsen blev første gang ændret i 2015, hvor den daværende SR-regering afskaffede den såkaldte formueskattekurs, fordi der var en række huller i reglerne. Dette betød, at virksomhederne kunne smutte uden om at betale skat af aktiegevinster.

Kathrine Olldag (R), skatteordfører

»Selv om det ikke kunne blive til et retskrav, synes jeg, at vi har lagt nogle gode tiltag ind, som trækker i nogenlunde samme retning.«


Fordelene var, at virksomhederne selv kunne beregne, hvor dyrt et generationsskifte ville blive, og dermed forberede sig på forhånd. Det kan de ikke i dag, hvor skattemyndighedernes vurdering af virksomhedernes handelsværdi baserer sig på fremtidig indtjening og goodwill.

Det falder ikke i god jord i Dansk Industri (DI), at de Radikale har givet slip på at indføre et retskrav.

»Nu vil man ikke give virksomhederne en sikkerhed for, at den vurdering, Skat kommer frem til gennem meget kringlede processer, står fast gennem et retskrav. Virksomhederne betaler gerne deres skat, men det er urimeligt, at de ikke kan få en tryghed om værdifastsættelsen. Det er et tilbageskridt i forhold til den almene tillid, vi har til myndighederne og skattesystemet,« siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.

De Radikales skatteordfører er dog tilfreds med arbejdet, partiet har udført på vegne af virksomhederne.

»Selv om det ikke kunne blive til et retskrav, synes jeg, at vi har lagt nogle gode tiltag ind, som trækker i nogenlunde samme retning, og som øger sikkerheden for generationsskifte, så virksomhederne ved, hvad de står overfor,« siger Kathrine Olldag.

De Radikale skubber på for ændringer

Den radikale skatteordfører nævner en række ændringsforslag til det lovforslag, der skal implementere forhøjelsen af generationsskifteskatten på den anden side af årsskiftet.

Det ene drejer sig om, at virksomheder, der ikke passer som fod i hose i forhold til goodwill-cirkulæret, kan få en usikkerhedsmargin på ti procent på vurderingen. Skatteministeriet har tidligere vurderet, at fem til ti procent af virksomhederne vil få brug for dette.

Derudover har de Radikale foreslået, at man øger perioden, der går imellem, at man modtager vurderingen, til generationsskiftet skydes i gang, fra seks til 12 måneder.

»Det er nogle tiltag, som jeg ikke tror ville have været der uden vores skub. Nu skal vi se på, om de øvrige partier vil bakke op,« lyder det fra de Radikales skatteordfører.

Den nye ekspertgruppe er desuden blevet nedsat til at skulle se på, hvordan man kan sikre »klarere regler«. DI har længe efterspurgt en sådan gruppe, og organisationen håber på at kunne deltage i arbejdet. Dog er DI usikker på, hvor meget arbejdet vil rykke.

»Det er bestemt positivt, at regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal finde en god løsning for virksomhederne. Det deltager vi gerne i, men det bør ske ud fra et mål om at sikre en rimelig løsning for virksomhederne – og ikke ud fra et på forhånd fastlagt krav om, at der skal være et provenu på en milliard kroner,« siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.