Bødskov om erhvervslivets ønsker til generationsskifteskat: Det bliver for dyrt

Nyt lovforslag fra regeringen giver ikke klarhed over værdifastsættelsen ved generationsskifte af virksomheder, lyder kritikken fra erhvervslivet. Men erhvervslivets ønsker er for dyre at imødekomme, lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S), der dog holder døren en anelse på klem.

Et nyt lovforslag fra skatteminister Morten Bødskov (S) vil hæve skatten på generationsskifte af virksomheder fra de nuværende seks procent til de 15 pct., som var niveauet, før den tidligere, borgerlige regeringen sænkede satsen. Philip Davali

Skuffelsen er i stor i erhvervslivet. Et nyt forslag fra regeringen giver ikke klarhed over værdifastsættelsen ved generationsskifte af virksomheder.

Siden det blev kendt, at den nye regering ville hæve skatten på generationsskifte fra de nuværende seks procent til 15 pct., har DI og Dansk Erhverv lobbyet kraftigt for en enkel model for værdiansættelse af virksomheder, så det var nemt for familieejede virksomheder at regne ud, hvad de skal betale i skat, hvis de vælger at generationsskifte virksomheden.