Morten Bødskov står fast: Skat på generationsskifte skal lægge en ekstra milliard i statskassen

Radikale Venstre står hårdt på sine krav for at stemme for regeringens plan om at forhøje skatten på generationsskifte. Hvordan skattereglerne konkret bliver udformet er stadig uklart, men regeringen selv holder fast i at hente en milliard på en hårdere beskatning.

Dansk Industri holdt mandag ejerskiftekonference for landets bekymrede familievirksomheder, der frygter en øget beskatning på generationsskifte. I paneldebatten deltog DIs direktør Kent Damsgaard, formand Søren Pape Poulsen (K), næstformand Sofie Carsten Nielsen (R) og skatteminister Morten Bødskov (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Landets familieejede virksomheder står til at skulle hive flere penge op af lommerne og aflevere dem til statskassen, når de vil lade virksomheden gå i arv til næste generation.

Det har S-regeringen gennem længere tid varslet ved at holde fast i at øge afgiften på generationsskifter fra de nuværende seks til 15 pct. I finanslovsudspillet skønnes det, at en øget arvebeskatning vil hive en gevinst hjem på en milliard om året til staten. Og den ene milliard holder skatteminister Morten Bødskov (S) fast i:

»Det, jeg kan forholde mig til, er det, der står i finansloven. Og der står i finansloven, at der er budgetteret med en milliard. Pointen er, at det er det varige beløb, vi skal have hjem,« siger Morten Bødskov, der var mødt op til Dansk Industris ejerskiftekonference mandag, til Berlingske.

Og det er på trods af, at udformningen af skattereglerne på området endnu ikke er på plads. For til konferencen hos Dansk Industri (DI) drejede debatten sig om, hvordan den enkelte virksomheds værdi i fremtiden skal bestemmes, og dermed hvor stort et grundlag afgiften på 15 pct. skal betales af, når virksomhederne skifter hænder.

Sofie Carsten Nielsen, næstformand for Radikale Venstre

»Det her kommer ikke til at ske, hvis vi ikke er med. Det er vigtigt at finde en holdbar, tydelig og sikker model.«


Radikale Venstre, der er støtteparti for regeringen, har tidligere sagt til Berlingske, at deres betingelse er, at modellen skal gøre det mere gennemskueligt for den enkelte virksomhed, hvad der skal betales, når de står over for et generationsskifte. Og den betingelse holder partiet fast i.

»Det her kommer ikke til at ske, uden at vi er med. Derfor skal det ske på en ordentlig måde, så I kan regne med det og gennemskue, om det er noget I kan være i. Det er vigtigt at finde en holdbar, tydelig og sikker model. Der skal være større gennemskuelighed, ligesom de økonomiske vismænd anbefaler,« sagde næstformand Sofie Carsten Nielsen (R) henvendt til ejerlederne i salen.

For stor usikkerhed

De økonomiske vismænd har længe været klare i spyttet om, at skatten på generationsskifte skal hæves til 15 pct. Argumentet er, at det er skævvridende at have en lavere skat på netop denne type af arv sammenlignet med alle andre typer af arv i samfundet.

I vismændenes seneste rapport bakkede de dog erhvervslivet op i, at der skal være klare retningslinjer for værdifastsættelsen, og medgiver, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med at værdiansætte en virksomhed.

I dag beregner skattemyndighederne nemlig den enkelte virksomheds værdi ved at inddrage en vurdering af den fremtidige indtjening og goodwill. Og det er denne usikre vurdering, der skal findes en løsning på.

»Det sjove er, at når jeg taler med virksomhederne, så er det ikke procenten, der er irriterende. Det er derfor, vi siger, at vi skal kigge på, hvordan vi kan skabe noget mere klarhed over værdifastsættelsen, så man ved, inden man kommer hen til sagsbehandleren i skat, hvilket niveau man nogenlunde ligger på. Det tror jeg, at vi kan løse,« siger Morten Bødskov (S).

Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand i Haldor Topsøe Holding

»Henstandsordningen er fuldstændig nyttesløs. For mig at se er det et lille plaster på et åbent pulsåresår.«


DI lægger vægt på, at familievirksomhederne skal kunne regne med den værdi, de ansættes til, og stole på, at den ikke bliver ændret. Til spørgsmålet om, hvordan man skal sikre det, svarer Sofie Carsten Nielsen (R):

»Med et retskrav. Det er jo en klar måde at kunne sikre det på. Så ved man, hvad man har med at gøre. Vi skal diskutere det, men et retskrav er en af måderne,« siger hun.

DI ser værdiansættelsen som den største sten i skoen, fordi familievirksomhederne ikke kan forberede sig på, hvad et generationsskifte koster i kroner og øre, før de tager beslutningen.

»Det positive her er, at Sofie Carsten Nielsen siger så tydeligt, at det skal være en model, som virksomhederne kan leve med, og der kommer helt klart et retskrav på værdifastsættelse. Og det er positivt at få det bekræftet,« siger direktør Kent Damsgaard i DI til Berlingske.

Rædselsslagen for reglerne

Varslerne om en øget arvebeskatning har fået mange både store og små familievirksomheder til at frygte fremtiden. En af de bekymrede ejerledere er Jakob Haldor Topsøe, formand for bestyrelsen i Haldor Topsøe Holding.

»Det her er den enkeltstående største udfordring i forhold til, om vi kan beholde ejerskabet på lang sigt. Så derfor er jeg rædselsslagen for de kommende regler,« lyder det fra Jakob Haldor Topsøe, der sammen med 14 familiemedlemmer og en kapitalfond er medejer af ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe.

Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand og ejer i Haldor Topsøe, frygter konsekvenserne af en øget skat på generationsskifte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

For at lette virksomhedernes bekymring har regeringen sagt, at den vil give retskrav på en henstandsordning, hvor afgiften kan afdrages over 30 år. Men det ser Haldor Topsøe-arvingen ikke som en løsning.

»Det er jo stadig penge, du skylder. Det kan bankerne se. Hvis du skal låne penge til investeringer, så kigger de på, hvad man ellers skylder. Det er ikke en måde at få det til at løbe rundt på. Henstandsordningen er fuldstændig nyttesløs. For mig at se er det et lille plaster på et åbent pulsåresår,« siger Jakob Haldor Topsøe.

Direktør i DI Kent Damsgaard forklarer, at han næsten ikke kan »åbne en dør, uden at dette emne er det første, jeg bliver mødt med«. Derfor slår erhvervsorganisationen fast, at værdifastsættelsen skal lande et fornuftigt sted.

»Det er vigtigt, at man ikke laver noget fuldstændig abstrakt, hvor man kigger på en eller anden fremtidig forventning om et eller andet. Det bliver for tilfældigt. Man bør blive beskattet af den egentlige værdi, der er i den enkelte virksomhed. Jeg er sikker på, at de Radikale vil støtte op om at tage udgangspunkt i den historiske værdi – altså hvad der egentlig konkret ligger af værdi i virksomheden,« siger han.

Fra Morten Bødskov (S) lød beskeden til de mange fremmødte ejerledere, at afgiften kommer til at blive øget med finansloven for 2020. Det er en klar prioritering for regeringen, og pengene skal eksempelvis gå til at investere i uddannelse.

Men han vil endnu ikke løfte sløret for, hvad modellen mere konkret kommer til at indeholde.

»Der kommer til at ske en ændring her, og vi kommer til at drøfte det fortsat. Og det kommer vi til som en del af finanslovsprocessen. Så det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt,« lød det afsluttende fra skatteministeren.