Ny ECB-chef varsler ny kurs: Alt er i spil

Den Europæiske Centralbank (ECB) går nu i gang med en større gennemgang af centralbankens pengepolitiske strategi efter samme kurs i 17 år. Det skyldes, at »vores økonomier er inde i en gennemgribende forandring,« siger ECB-chef Christine Lagarde.

Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), på torsdagens pressemøde i Frankfurt, hvor en omfattende »gennemgang« af centralbankens pengepolitiske strategi blev annonceret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Intet nyt fra Frankfurt. Og dog.

Helt som ventet valgte styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) at fastholde den ledende rente og fortsætte det milliardstore opkøbsprogram, som blev annonceret i september sidste år. Dermed er ECBs indlånsrente fortsat minus 0,5 pct., og centralbanken opkøber obligationer for 20 mia. euro om måneden.

Men ECB-chef Christine Lagarde kunne også præsentere et oplæg til en »gennemgang« af centralbankens pengepolitiske strategi.

Ideen om en større gennemgang af den pengepolitiske strategi blev præsenteret allerede i december, og Christine Lagarde har lagt vægt på, at alt er i spil, og arbejdet vil foregå med et åbent sind. ECBs strategi er fra 1998 og seneste justering blev foretaget i 2003 – altså for 17 år siden. Der er sket meget i den mellemliggende periode.

Det oplæg, der i dag blev præsenteret, er ikke videre konkret, men er derfor også samtidig ret vidtgående. Ja, faktisk lyder det en smule revolutionært i forhold til den sædvanligvis ret konservative tilgang til forandringer, der præger centralbankverdenen. Der vil nok gå lidt tid, inden analytikerkorpset får under huden, at Lagardes åbne tilgang er en substantiel forandring af ECBs arbejdsmåde og ikke bare politisk korrekte flosker.

»Vores økonomier er inde i en gennemgribende forandring, og derfor er det blevet tid til en strategisk gennemgang for at sikre, at vi opfylder vores mandat i europæernes interesse,« udtalte Christine Lagarde.

Inflationsdynamikken er forandret, og strukturelle forhold giver et lavere renteniveau. »Inflationsdynamik« dækker i denne sammenhæng over, at inflationen er strukturelt lavere end tidligere. Dermed sætter Lagarde en tyk streg under, at selve definitionen af prisstabilitet, der lige nu er en inflation tæt på, men under to procent, er i spil. Lagardes forgænger, Mario Draghi, satte aldrig spørgsmålstegn ved, om et mål om en inflation på omkring to procent var for højt i forhold til den verden, vi lever i.

ECB har dog ikke travlt med sin gennemgang, og arbejdet er først afsluttet ved udgangen af året. Gennemgangen kombineret med mere bekymring om effekten af negative renter betyder dog, at der ikke er udsigt til flere rentenedsættelser fra ECB, medmindre den økonomiske situation forværres markant. Selv da er det ikke sikkert, at det vil være renten, der bliver taget i brug for at støtte den økonomiske aktivitet.

ECBs tidligere cheføkonom Peter Praet udtalte i sidste uge til svenske Dagens Industri, at man ikke skulle have for store forventninger til udfaldet af den strategiske gennemgang. Dagens tekst rummer i det mindste muligheden for, at selv Praet kan blive overrasket.

Lidt svag krone, men ingen panik

De danske renter og kronen styres i forhold til pengepolitikken i Frankfurt, og derfor fastholdt Nationalbanken i dag den toneangivende rente på minus 0,75 pct. Den store pakke fra ECB i september indeholdt en række elementer, der betød, at rentenedsættelsen på 0,1 procentpoint ikke slog helt igennem på pengemarkedet. Dermed har billedet omkring renteforskellen mellem danske og eurorenter været mere mudret de seneste måneder. Den svagere krone siden efteråret skal blandt andet ses i sammenhæng med dette.

Svaghed til trods holder Nationalbanken kronen i et jerngreb og inden for et uformelt udsvingsbånd på +/- 0,25 pct. over for euroen. Det gøres gennem løbende køb af kroner i valutamarkedet. I de sidste tre måneder af 2019 intervenerede Nationalbanken for i alt 5,6 mia. kroner, og det er nok fortsat i januar. Det er peanuts, når det gælder historisk intervention, og det er intet, der på nuværende tidspunkt får nationalbankdirektør Lars Rohde til at miste nattesøvn.

Der er nu sket et skifte i den europæiske pengepolitiske debat fra mere lempelse under Mario Draghi til nu at have øget fokus på de negative konsekvenser af negative renter og en diskussion af, hvad normal inflation er. Det betyder, at vi også herhjemme nok skal indstille os på, at bundrekorderne for renterne hører fortiden til. Det er dog ikke det samme, som at vi står over for kraftigt stigende renter.

Men hvis næste rentetræk fra ECB er op og ikke ned, vil stadig flere obligationsrenter søge mod plus. Det kan vi se fra Sverige, hvor Riksbankens renteforhøjelse til nul procent har skubbet den ti-årige statsrente over nul, således at alle svenske renter nu er positive. Det kan godt være, at en række strukturelle forhold giver os lave renter, men det svenske eksempel viser entydigt, at det er centralbankerne, der styrer fortegnet på renten.