Maj kan blive en katastrofemåned for dansk økonomi – virksomhederne skriger på milliarder fra hjælpepakkerne

Der skal fuld turbo på udbetalingerne fra hjælpepakker op til 1. maj. Ellers kan det få katastrofale følger, lyder det fra SMVdanmark og Dansk Erhverv. De får fuld opbakning fra Venstre. Erhvervsminister Simon Kollerup lover at skrue op for tempoet, men minder også om risikoen for svindel.

Jacob Døssing er adm. direktør i Kassemanden. 5. april søgte han om kompensation for tabt omsætning, men han har endnu ikke modtaget pengene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat

Der er bevilget milliarder af kroner i hjælp til de danske virksomheder under coronakrisen, men rigtigt mange af pengene er slet ikke kommet ud til virksomhederne endnu.

En af dem, der stadig venter, er Jacob Døssing, adm. direktør i virksomheden Kassemanden i Frederiksværk. Kassemanden sælger kasse- og betalingsløsninger til blandt andet restauranter og festivaler, og når kunderne har lukket, er der også stille hos Kassemanden.

»Det eneste, jeg har hørt, er den kvittering, jeg fik, da jeg ansøgte 5. april. Det er bekymrende, for man kan nærmest nå at lukke og slukke, inden pengene når at komme,« siger Jacob Døssing.

Han har søgt om kompensation for tabt omsætning. Selv om der hverken er store udgifter eller fastansatte at tage højde for, er virksomheden »hårdt ramt«, fortæller han.

»Jeg plejer at have meget travlt her inden sommer, og derfor er jeg ifølge beregningerne i ansøgningsprocessen berettiget til den højeste sats for kompensation af tabt omsætning. Jeg har forståelse for, at der skal behandles en masse ansøgninger, men så kunne vi i det mindste få klarhed over, hvor længe de forventer, der går,« siger han.

Ud over kanten

Og han er langtfra den eneste. Det skal der laves om på i en fart, ellers kan maj blive den hidtil værste forårsmåned for den danske økonomi med et væld af konkurser og kraftigt stigende ledighed.

Det er erhvervsorganisationerne SMVdanmark og Dansk Erhverv, der er ude med et klart opråb til regeringen. En helt ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at blandt de virksomheder, der har søgt om kompensation for faste udgifter, har kun to procent modtaget pengene.

Det skal holdes op mod, at vi kraftigt nærmer os 1. maj, hvor virksomhederne skal afholde en lang række faste udgifter som løn, husleje, afdrag på lån og lignende. Herudover skal alle virksomheder betale feriepenge ind for deres timelønnede medarbejdere for perioden 1. januar til 31. marts. Det er en tung ekstra post på budgettet.

Cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein

»Der er tusindvis af virksomheder, som ikke har fået den lovede kompensation. Selv om de har holdt skindet på næsen, virker det, som om at bureaukrati er ved at skubbe dem ud over kanten.«


»Jeg synes, at vi har et rigtig stort problem. Der er tusindvis af virksomheder, som ikke har fået den lovede kompensation. Selv om de har holdt skindet på næsen, virker det, som om bureaukrati er ved at skubbe dem ud over kanten,« siger cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein.

»Det er ærgerligt for den enkelte, men også for samfundsøkonomien. Jeg synes, at ambitionen skal være, at regeringen skal betale pengene i løbet af fem hverdage, efter en virksomhed har søgt om pengene. Herefter må regeringen regne tilbage og se, hvad der skal til for, at den ambition kan blive opfyldt,« siger Mia Amalie Holstein.

Regeringen ser nu ud til at have lyttet til kritikken, der længe har raset, om hvor lang tid der går med at få pengene fra pakkerne ud til virksomhederne. Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver der nu fyret op under kedlerne i Erhvervsstyrelsen, hvor ansøgningerne behandles. Han minder dog samtidig om, at der også er et hensyn til risikoen for svindel med de hjælpepakker for næsten 400 mia. kr., som regeringen har vedtaget.

»Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at pengene stod på kontoen samme dag, som virksomhedens ansøgning tikkede ind. Men vi har også et ansvar for at sikre, at der ikke bliver snydt med ordningerne,« siger Simon Kollerup i en skriftlig udtalelse.

»Vi har allerede ansat mere end 250 medarbejdere i Erhvervsstyrelsen til at behandle ansøgningerne, og nu skruer vi tempoet i vejret ved at ansætte 70 mere og udvide arbejdstiden for at sætte turbo på processerne,« siger Simon Kollerup.

Hellere i dag end i morgen

I undersøgelsen fra SMVdanmark er virksomhederne blevet spurgt om de tre store hjælpepakker i form af lønkompensation, kompensation for manglende omsætning samt kompensation for faste omkostninger.

Bedst ser det ud for ordningen med lønkompensation. Omkring halvdelen af dem, som har søgt om penge fra den ordning, har fået dem. Når det gælder kompensation for omsætningen er det 16 procent, som har fået den udbetalt.

For en uge siden lavede SMVdanmark en lignende undersøgelse. I forhold til den undersøgelse er det først og fremmest, når det gælder lønkompensation og kompensation for manglende omsætning, at der er sket et ryk.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Dansk Erhverv har foretaget en lignende undersøgelse blandt medlemmerne, og resultaterne er nogenlunde de samme. Adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen mener i lighed med SMVdanmark, at løsningen skal være, at der kommer mere bemanding til Erhvervsstyrelsen, og derudover skal man i første omgang slække lidt på kravene til dokumentationen fra virksomhedernes side i forbindelse med udbetalingerne.

»Virksomhederne skal have pengene. Hellere i dag end i morgen. Der er næsten ingen mennesker i centraladministrationen. Der er mange jurister og økonomer, der er sendt hjem. Her har du rigtigt mange ledige hænder. Dem kan man bare sætte over i Erhvervsstyrelsen. Det, man skal forstå, er, at det er virksomheder, som kæmper med næb og kløer for at overleve,« siger Brian Mikkelsen, der fremhæver, at prioritet nummer et, to og tre skal være, at virksomhederne overlever, og så kan man bagefter få revisorerklæringer.

»Det handler om at få hjulpet de 99 procent af virksomhederne, som ikke snyder, men som kæmper for at klare sig gennem krisen,« siger Brian Mikkelsen.

Ifølge Simon Kollerup har lønkompensationsordningen vist sig mere efterspurgt end ventet og har dermed trukket mange ressourcer.

»Erhvervsstyrelsen har indtil videre modtaget mere end dobbelt så mange ansøgninger fra virksomheder, end vi forventede, da vi lavede lønkompensationsordningen. Det er godt, fordi det betyder, at ordningen bliver brugt, og at vi kan redde danske arbejdspladser. Indtil videre har vi sagsbehandlet mere end 20.000 ansøgninger og har gennemsnitligt overført mere end 100 mio. kroner om dagen, siden den første lønkompensation blev udbetalt,« siger Simon Kollerup.

Meget frustrerende

Fra politisk hold får SMVdanmark og Dansk Erhverv støtte fra Venstre. Tidligere forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) er nu med i Folketingets erhvervsudvalg. Han fremhæver, at den første aftale om hjælpepakkerne blev indgået 19. marts, og håbet var, at pengene kunne være ude ved virksomhederne fra 1. april.

»Det er katastrofalt, at pengene ikke er kommet ud til virksomhederne i højere grad. En ting var, hvis det var det politiske system, hvor vi var træge, men vi har virkelig oppet os. Derfor er det meget frustrerende, at administrationen ikke kan gøre det bedre,« siger Tommy Ahlers og påpeger, at man både på Christiansborg og ude i virksomhederne er nødt til at tænke anderledes under coronakrisen.

»Det skal man også gøre her. Er der nogle, der ikke laver noget, skal man flytte rundt på medarbejderne. Og hvis man kan se, at virksomhederne har ret til 60 procent af de penge, som de søger, skal de have dem med det samme, og så kan de få resten senere,« siger Tommy Ahlers og understreger, at hvis pengene først kommer ud i juni, kan det være alt for sent for mange virksomheder.

Jacob Døssing fra Kassemanden vurderer, at han vil kunne klare sig i et par måneder endnu, men derfor undrer det ham stadig, at pengene lader vente på sig.

»Jeg har ikke så stor en forretning, men jeg er bekymret for fremtiden. Hvis ikke den hjælpende hånd kommer frem til mig i tide, så hjælper den jo ikke,« siger han.

Hvad angår lønkompensation, lover erhvervsministeren, at de penge i de fleste tilfælde nok skal komme inden 1. maj.

»Alle ansøgninger om lønkompensation, der er korrekt udfyldt og modtaget inden 29. april, vil blive udbetalt inden 1. maj. Det håber jeg vil give ro i maven hos de mange virksomheder, som skal udbetale løn til medarbejderne. Og så vil der selvfølgelig være nogle, hvor vi bliver nødt til at følge op eller dobbelttjekke oplysninger, men dem regner vi med at være færdige med i midten af maj,« siger Simon Kollerup.