Er du eller din virksomhed omfattet af de nye hjælpepakker? Få overblikket her

For at redde danske virksomheder og arbejdspladser er der i løbet af den forgangne halvanden uge blevet lanceret hjælpepakker i et hæsblæsende tempo. Berlingske giver dig her overblikket over de mange nye tiltag, der skal redde dansk økonomi.

Finansminister Nicolai Wammen holdt torsdag 19. marts pressemøde om den store hjælpepakke sammen med alle Folketingets partier. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hos mange virksomheder er salget styrtdykket – hvis ikke helt forsvundet – og tusindvis af danskere er blevet sendt hjem med en fyreseddel i hånden. Coronavirussen har sendt dansk økonomi i frit fald.

Derfor er der siden 10. marts blevet lanceret store hjælpepakker i et tempo, der ikke er set siden finanskrisen.