Nye tal: Fyringsbølgen hærger og rammer tusindvis – der er dog et lille lyspunkt

Torsdag var der 3.495 danskere, som meldte sig ledige. Det er fire gange så mange som normalt på en torsdag.

Danmark er lukket ned, og der er tomme gader i København. Det gør ondt på det danske arbejdsmarked, hvor ledigheden i øjeblikket stiger hurtigere end under finanskrisen. Linda Kastrup

Nedlukningen af Danmark og coronakrisen banker det danske arbejdsmarked i gulvet. Torsdag var der 3.495 personer, som meldte sig ledige. Det er fire gange så mange som normalt på en torsdag. Det fremgår af nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det betyder, at i perioden fra mandag til torsdag er der 18.300 personer, som har meldt sig ledige. Det må betegnes som en af de værste kriser på det danske arbejdsmarked. Tallene offentliggøres som et led i, at regeringen under coronakrisen har sat gang i en daglig overvågning af det danske arbejdsmarked.