Danskerne lever længere end antaget – og det bringer mange i svært dilemma

Danske mænd og kvinder lever stadig længere. På den baggrund er politikerne nødt til at være varsomme med at indføre ordninger, der kan få danskerne til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, advarer økonom.

Danskerne lever stadig længere, viser nye tal. Det kræver yderligere opsparing til pension, såfremt man vil fastholde levestandarden, når man går på pension. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Danskerne lever stadig længere, og vores middellevetid stiger hurtigere end beregnet. Middellevetiden er nu på 79,3 år for mænd, mens den er 83,2 år for kvinder. Det er en stigning på 0,31 år for mænd og 0,27 år for kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er naturligvis tale om en positiv nyhed, men den stadigt stigende levetid sætter også danskerne over for et uhyre svært dilemma, såfremt de sidste leveår ikke skal være særdeles fattige.

»Når vi kan se frem til at blive ældre, stiller det os basalt set over for to valg; spar mere op til pension eller bliv længere på arbejdsmarkedet – i hvert fald hvis vi vil bibeholde vores levestandard, når vi går på pension,« siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.

»At vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, sørger politikerne allerede for ved at hæve pensionsalderen, og dette betyder ganske automatisk, at især unge får flere år til at spare op til pension, såfremt de holder sig til at gå på pension efter den forventede folkepensionsalder,« siger Brian Friis Helmer.

Stort potentiale

I tallene fra Danmarks Statistik kan man se, at middellevetiden for begge køn stort set er steget uafbrudt siden begyndelsen af 1990erne. Stigningen har dog været størst for mænd, idet forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til nu 3,9 år.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer bemærker, at danskernes levetid er steget betydeligt mere end forventet i tidligere prognoser. Vores levetid vokser også hurtigere, end det er forudsat i Velfærdsaftalen fra 2006, ligesom den vokser hurtigere end forventet ifølge Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Det er de to aftaler, som fører til en stigende aldersgrænse for folkepensionen, efterhånden som vi lever længere og længere.

Tore Stramer hæfter sig ved, at en rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at de ekstra leveår er gode år.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

»Stigningen i danskernes levetid understreger også nødvendigheden af, at politikerne løbende hæver pensionsalderen, i takt med at middellevetiden stiger.«


»De seneste års positive udvikling i seniorernes levetid og helbred sætter en tyk streg under, at der fortsat er potentiale for øget beskæftigelse, ved at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Det ses naturligvis også ved efterlønsreformens store succes,« siger Tore Stramer i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik.

»Stigningen i danskernes levetid understreger også nødvendigheden af, at politikerne løbende hæver pensionsalderen, i takt med at middellevetiden stiger. Sker det ikke, vil det kunne sætte de offentlige finanser under pres og mindske arbejdsudbuddet mærkbart. Politikerne skal samtidig være meget varsomme med at indføre særordninger, der giver adgang til en tidligere tilbagetrækning. Erfaringerne viser, at sådanne ordninger kan vokse sig uhensigtsmæssigt store,« forklarer Tore Stramer

Sidstnævnte er en kommentar til, at regeringen vil indføre en ret til tidligere pension for danskerne, der er nedslidte. Dette var et vigtigt led i Socialdemokratiets valgkamp. Endnu ved ingen, hvordan dette forslag mere præcist kommer til at se ud.

Selv om danskernes levetid vokser, er vi på dette punkt dog stadig efter svenskerne. Ifølge en nyhed fra det svenske nyhedsbureau TT-Ritzau er svenskernes middellevetid på 84,25 år for kvinder og 80,78 år for mænd.