Coronakrisens gigantiske underskud høvlet ned til en tiendedel – regeringen ramte over 100 milliarder kroner forkert

Coronakrisen kunne have udløst det værste år for de offentlige finanser i mands minde. Regeringens prognose holdt dog på ingen måde stik – blandt andet fordi danskerne har betalt langt mere i skat end antaget. Cheføkonom har en advarsel til regeringen.

Tilbage i maj sidste år forventede regeringen, at der for 2020 ville være et minus på de offentlige finanser på 160 milliarder kroner. Dette enorme tal ser nu ud til at blive barberet ned til under en tiendedel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Med meget grimme tal på rad og række i form af stigende ledighed, faldende beskæftigelse, solid negativ vækst og milliardstore kompensationspakker til virksomhederne, var 2020 et år til at slå et stort hul i de offentlige finanser og tildele danskerne masser af ny gæld. Sådan er det dog ikke gået – slet ikke.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at underskuddet på de offentlige finanser bliver på 14 milliarder kroner i 2020. Det er en kraftig nedjustering af underskuddet i forhold til tidligere opgørelser fra Danmarks Statistik. Tallet skal samtidig holdes op mod, at Finansministeriet tilbage i maj sidste år regnede med et minus på svimlende 160 milliarder kroner.

Foreløbig ser regningen for coronakrisen på de offentlige finanser dermed ud til at være barberet ned til under en tiendedel, og så sent som i 2015 var der et tale om større underskud, end vi får i 2020.

Hvorfor det er gået så meget bedre end beregnet, skyldes blandt andet, at danskerne på en række punkter har betalt mere i skat, hvorved indtægtssiden for regeringen er blevet større.

Spørgsmålet om de offentlige finanser er vigtigt, fordi et underskud vil føre til mere gæld, som vi alle skal være med til at betale tilbage.

Masser af udgifter

Når man skal opgøre den samlede bundlinje for de offentlige finanser, er det naturligt nok et større regnestykke med mange milliarder kroner involveret. De samlede udgifter endte for 2020 på 1.115 milliarder kroner. Det er en solid stigning i forhold til året før, og hvis nogen skulle være i tvivl, er der krise i den danske økonomi, hvilket der har været i årevis. Og det er en af de slemme af slagsen.

Dette har ført til øgede udgifter på en række punkter. Udgifterne til kompensationsordningerne til virksomhederne, fordi de skulle holde lukket, kom op på 30 milliarder kroner. Samtidig steg udgifterne til dagpenge og sygedagpenge til det højeste niveau siden 2012.

Selvom der har været stigende udgifter, gælder det dog mere eller mindre hele vejen rundt, at udgifterne er blevet lavere, end man havde forventet. Især nogle af kompensationsordningerne været mindre brugt, og både beskæftigelsen og ledigheden har – krisens styrke taget i betragtning – klart sig overraskende pænt.

Her betaler vi mere i skat

Hvis vi vender blikket mod indtægtssiden – altså skatten – er der også her et par solide overraskelser. Den største er formentlig, at de samlede skatteindtægter i 2020 steg med 4,5 milliarder kroner i forhold til året forinden. I et kriseår vil mange jo nok tro, at det ville gå den modsatte vej.

De samlede skatter og afgifter kom op på 1.100 milliarder kroner.

Som en del af krisehjælpen til danskerne har mange kunnet få fem ugers indefrosne feriepenge udbetalt. Den slags får man ikke uden at betale skat af pengene, og denne skattebetaling giver en solid indtægt til regeringen. Danmarks Statistik skriver, at beskatning af feriemidlerne udløste en ekstraordinær skatteindtægt på 20,4 milliarder kroner.

Hertil kommer, at selskabsskatten og ikke mindst skatten på danskernes pensionsafkast har givet en del mere, end man forudså, da krisen ramte, så som det næsten er sædvane fra de foregående år, ender skatten på danskernes pensionsafkast med at overraske positivt.

Desuden har danskerne betalt lidt over seks milliarder kroner mere i afgifter i 2020. Det skyldes blandt andet højere tobaksafgifter, mens vi har betalt mindre i afgifter på benzin, for med det udbredte hjemmearbejde har danskerne kørt mindre i bil.

Langt værre end i 2019

Herefter melder sig spørgsmålet, om det hele er ren idyl? Det klare svar er nej – på ingen måde. Der er stadig et underskud, og vi kommer fra et 2019, hvor vi havde rekordstort overskud. Måler vi i forhold til dette år, ser de fleste af de nævnte tal dog noget værre ud.

På baggrund af tallene fremhæver cheføkonom i Danske Bank Las Olsen, at der lige nu ikke er problemer med de offentlige finanser. Han understreger dog, at dette ikke bør føre til, at regeringen og Folketinget begynder at få gode ideer og løsne den økonomiske politik.

»Man kunne sagtens slippe af sted med at øge udgifterne eller sætte skatten ned i en periode og låne pengene, for vores kreditværdighed er meget høj. Det ville dog ikke holde i længden, for på længere sigt er der kun omtrent balance, så vidt vi kan vurdere. Vi ville altså blive tvunget til at kradse alle de manglende penge ind igen på et senere tidspunkt,« siger Las Olsen.

»Oven i det kommer, at vi efter alt at dømme allerede står i et solidt opsving, og det kan nemt gøre mere skade end gavn, hvis man smider yderligere benzin på dette bål,« siger Las Olsen.

Cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen mener på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik, at regeringens og de økonomiske vismænds bud på underskuddet for i år er for pessimistisk.

»I lyset af det, vi har set, har jeg svært ved at se, at vi skal komme helt derned, som regeringen og vismændene forudser for i år. Det ligner ikke et underskud på tre procent af bnp. Resten af året skal udvikle sig markant mere negativt, end vi har set i begyndelsen af året. Et lille underskud vil være mit bedste bud for i år, men det er klart, at der er masser af usikkerhed,« siger Frederik I. Pedersen.

»Spørgsmålet er, om pengene til minkavlerne bliver udbetalt i år eller over flere år. Hertil kommer, at der er lånt penge ud til virksomheder med udskudte skatter og moms. Hvis staten har nogle penge ude og svømme, laver Danmarks Statistik en afskrivning på måske ti procent, der aldrig kommer ind igen. Forhåbentlig vil der slet ikke komme så store afskrivninger på det område,« siger Frederik I. Pedersen.

Cheføkonomen mener, at det er »ret vildt«, at vi kan slippe igennem 2020 med et minus på de offentlige finanser på 14 milliarder kroner. Tilbage i marts vurderede Danmarks Statistik i en opgørelse, at underskuddet i 2020 ville blive på lidt over 26,7 milliarder kroner.