Spoler vi helt tilbage til starten, troede historiker og forfatter Christian Egander Skov ikke på, at det borgerlige projekt, der dengang havde De Konservative i spidsen, ville lykkes.
Deres politik gik imod det, han troede, der skulle til for at give den borgerlige blok regeringsmagten.
Men da Søren Pape Poulsen endelig stillede sig frem som statsministerkandidat i august, var der noget, der ændrede sig.
Meningsmålingerne var gode, og der var opbakning hos kommentatorerne.
»Nu er der en reel chance for, at blå blok kan vinde næste valg. Når Søren Pape stiller op nu, gør han det i medvind,« sagde Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i august.
Kombinationen af en stærk frontfigur og en ambitiøs, klassisk borgerlig 2030-plan gav Egander Skov, der for nylig udgav bogen »Borgerlig krise – Det ideologiske opbrud i blå blok«, en tro på projektet. Det fortæller han i Berlingskes podcast »Østergaards salon«:
»Jeg troede ikke på, at det kunne komme til at fungere. Men jeg blev hurtigt overbevist om, at det kunne det måske i virkeligheden godt. For lige efter at man præsenterede planen, gik det jo godt,« siger Christian Egander Skov.
Siden er det konservative projekt faldet mere eller mindre fra hinanden. Talrige skandalehistorier om Papes privatliv og en omstridt rejse til Caribien kombineret med en kovending på spørgsmålet om topskattelettelser har tilsyneladende været med til at trække tæppet væk under De Konservatives kampagne.
Partiet står nu til bare seks procent af stemmerne i den seneste meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske.
Grunden til, at den konservative fritænker ikke troede på det borgerlige projekt i første omgang, var lektien fra valget i 1998, da de borgerlige tabte. Kort efter måtte Uffe Ellemann-Jensen trække sig som leder af Venstre.
Efterfølgende gik det op for de borgerlige, at man skulle til at tænke nyt – og det fik blandt andre Venstres Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen til at udvikle »Hjort-doktrinen« der af mange anses som et opgør med den klassiske borgerlige politik. Doktrinen var medvirkende til, at Venstre og Anders Fogh Rasmussen i 2001 kunne sætte sig på regeringsmagten.
»Det er meget svært at vinde et valg på i gåseøjne ægte borgerlig politik. For der er bare ikke så mange borgerlige vælgere i Danmark,« siger Christian Egander Skov i podcasten og tilføjer.
»For at der skal være et borgerligt projekt, så skal der være den her forbindelse mellem et populistisk højre og det almindelige centrum-højre. De Konservative troede man kunne ophæve den her politiske tyngdelov ved at lave en højblå, liberal reformdagsorden. Det kunne man måske godt, men man kunne i hvert fald ikke samtidig med, at den førerskikkelse, som skulle bære projektet igennem, ikke kunne svare for sig og havde utallige problemer på bagsmækken,« siger han i podcasten.
Du kan høre hele afsnittet af »Østergaards salon« nedenfor, hvor Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard interviewer Christian Egander Skov og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, om de seneste fire ugers valgkamp.
