»Vi er ikke fucking Burundi« - Tårnhøj irer vil give britiske EU-forhandlere kamp til stregen

Boris Johnsons Brexit-team får hårdt modspil, når de tager fat på forhandlingerne med EU om en ny handelsaftale – ikke mindst fra den høje irer Phil Hogan, der er EUs handelskommissær. Han er kendt for at tale frit fra leveren og har udtalt, at briterne nu skifter en Rolls-Royce ud med en brugt sedan. Men han kan også blive en fordel for briterne.

EUs handelskommisær, ireren Phil Hogan (tv.), rager godt i vejret og er kendt for at være lige så imponerende i sine forhandlingsevner som i sin fysiske statur - kontrasten til kommissionsformand Ursula von der Leyen (th.) er i hvert fald tydelig. Stepahnie Lecoqo/EPA/Ritzau Scanpix

»Vi er ikke fucking Burundi.«

Når de britiske forhandlere sætter sig til bordet i Bruxelles for at få en ny handelsaftale på plads efter Brexit, vil de sidde over for en mand, som nok forstår at veje sine ord på en guldvægt. Men EUs handelskommissær lægger heller ikke fingre imellem, når han har noget på hjerte.