Det bliver aldrig det samme efter Brexit: Her er, hvad du bør vide, inden fredag bliver til lørdag

Berlingske har set på konsekvenserne af briternes historiske brud med EU efter »Brexit day«. Om du kan rejse og shoppe som hidtil, og hvad der er vigtigt at tage stilling til allerede nu – eller i hvert fald inden 31. december.

Fredag den 31. januar ved midnat er det slut. Briterne har endegyldigt forladt EU. For første gang nogensinde forlader et land EU-medlemskabet.

Berlingske forsøger her at belyse, hvad der vil ske efter den historiske Brexit day, og hvad der ændrer sig. Vi kan på forhånd afsløre, at vores forhold til briterne efter fredag ikke længere vil være det samme. For nogle danskere får Brexit endog dramatiske konsekvenser.