I Vesten diskuterer alarmisterne, hvornår krigen kommer. I Mellemøsten ruller de med øjnene

Verden holder endnu vejret i forventning om det hævnangreb fra Iran, som præstestyret har bebudet.

Da jeg søndag morgen spurgte en god syrisk bekendt, hvorvidt han mente, at drabet på den iranske general Qassem Soleimani ville eskalere til en ny krig i Mellemøsten med Iran og USA i hovedrollerne, kiggede han måbende på mig.

Spørgsmålet var ikke bare decideret tåbeligt, lod han mig forstå.