Venezuelas er i knæ. De seneste politiske kampe er tæt forbundet med kollapset i økonomien, der efterhånden er ved at udvikle sig til en af historiens største økonomiske katastrofer i fredstid. Det er konsekvensen af ikke bare få års fejlslagen politik, men årtiers udplyndring hvor skiftende regimer har maltrakteret et land med enormt potentiale og i processen beriget sig selv og regimets støtter.
Hugo Chavez kom til magten i 1999 og iværksatte en socialistisk revolution, der skulle skabe vækst og ikke mindst omfordele velstanden i et af verdens mest ulige lande. Forud for magtovertagelsen var gået to årtier, hvor økonomien skiftede mellem perioder med vækst og recession i takt med olieprisen uden rigtigt at bevæge sig ud af stedet. Produktionen pr. indbygger faldt løbende.