Tysk pessimisme skygger for lidt mere europæisk optimisme

Optimismen faldt yderligere i euroområdet i juli, men det er i høj grad Tyskland, der trækker ned i det samlede regnskab. Faktisk er der pæne lyspunkter i nogle af de lande, der normalt skraber bunden. Danmark er også ramt af en sommerdepression – ikke overraskende sammen med Brexit-ramte Storbritannien.

Fransk økonomi har udviklet sig til lidt af et lyspunkt med pæne stigninger i erhvervsinvesteringerne. Virksomhederne har taget godt imod præsident Emmanuel Macrons reformer. Fold sammen
Læs mere
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Den økonomiske temperatur i euroområdet faldt i juli til det laveste niveau siden marts 2016, og optimismen fortsætter dermed sin deroute. Det er fortsat især industrisektoren, der trækker ned, anført af de fremadskuende komponenter: forventninger til fremtidig produktion og vurderingen af ordrebøgerne. Og det er igen især Tyskland, der vejer tungt i det samlede billede. Her var der også fald i optimismen i servicesektoren og detailsalget, hvilket præcis er de to sektorer, der er nødt til at levere vækst, for at tysk økonomi undgår et fald i den økonomiske aktivitet.

Forbrugertilliden fra det tyske GfK-institut faldt yderligere i juli trukket af lavere forventninger i husholdningerne til den fremtidige indkomst. Det er nyt; indtil videre har det været vurderingen af tysk økonomi, der har trukket ned i det samlede billede. Det er en faktor, der skaber yderligere tvivl om, hvorvidt tyske forbrugere kan lokkes til at omsætte væksten i købekraften til forbrug.

Danmark hører til i den tunge ende af EU. Den økonomiske optimisme er faldet kraftigt de seneste to måneder og ligger på det laveste niveau siden marts 2015. I lighed med den globale økonomiske cyklus er danske industrivirksomheder blevet mere negative, men det er især forbrugerne, der har brugt sommeren til at krybe i kulkælderen. Faldet i forbrugertilliden de seneste to måneder er det største siden marts 2011. Danmark har det seneste år haft det største fald i økonomisk optimisme blandt alle EU-landene – skarpt forfulgt af Storbritannien og med Tyskland på en lidet flatterende tredjeplads.

Svagheden i den globale industrisektor var også tydelig i de nyeste BNP-tal fra Sverige, der viste et lille fald i andet kvartal. Det var især virksomhedernes investeringer, der trak ned. Investeringerne i maskiner og produktionsudstyr er faldet ganske kraftigt i første halvår, hvilket ikke er så overraskende, da svensk industri er langt mere eksponeret mod de globale økonomiske udsving end dansk industri. Svækkelsen i Sverige understreger alvoren i den globale nedtur – og de indirekte konsekvenser, der også kan ramme danske virksomheder efter sommerferien.

Lyspunkter er der også

Det er nemt at blive fanget af de negative overskrifter, for der er også ganske bemærkelsesværdige positive elementer i den seneste temperaturmelding. Faktisk var der en lille stigning i optimismen i euroområdet, hvis man trækker Tyskland ud.

I Spanien steg optimismen i virksomhederne, og der er fortsat indikationer på en ganske pæn økonomisk vækst. Den Internationale Valutafond (IMF) har netop i sin seneste prognose opjusteret forventningerne til spansk vækst i år til 2,3 pct. Spanien er i øvrigt fortsat uden en regering efter valget i april, da de socialistiske og regionale partier ikke kan blive enige. Usikkerheden om den økonomiske politik er dog ikke bekymrende; de fleste forventer, at en socialistisk regering vil fastholde den overordnede stabilitetsorienterede retning.

Der var også en ganske pæn fremgang i Italien på trods af mere pessimistiske industrivirksomheder. Forbrugertilliden er nu steget to måneder i træk, og selv om italienerne er notorisk mere pessimistiske end befolkningerne i andre europæiske lande, er de faktisk ganske optimistiske set med historiske – italienske – briller.

I Frankrig forblev optimismen på et ganske pænt niveau, især båret frem af mere optimistiske forbrugere. Den franske forbrugertillid fik et hak i tuden under gadekampene hen over vinteren, men har nu mere end indhentet det tabte. Det har tidligere været husholdningerne, der har været den primære drivkraft i fransk økonomi, men med store strukturelle reformer er det ikke overraskende, hvis en lidt større del af indkomsten bliver lagt til side. Væksten i privatforbruget har således været ret svag de senere år.

Omvendt er det med virksomhederne. På trods af globalt gråvejr viste de seneste BNP-tal, at virksomhedernes investeringer bliver ved med at stige ganske kraftigt – næsten fem procent det seneste år. Det skal i høj grad ses som en tillidserklæring til præsident Emmanuel Macrons strukturreformer, der er fortsat på trods af gadeprotesterne. En kraftig investeringsvækst hos virksomhederne er ikke kun med til at skabe øget vækst her og nu, men bidrager også til at styrke det økonomiske fundament under fransk økonomi på længere sigt.

Højdespringeren i euroområdet? I Grækenland bankede optimismen i vejret og steg til det højeste niveau siden marts 2008. På tværs af økonomien er det en tillidserklæring til den nye regering under ledelse af Kyriakos Mitsotakis, der har lovet en reorientering af den økonomiske politik. I næste uge vil parlamentet vedtage en stor skattepakke, der reducerer skatterne for både virksomheder, boliger og privatpersoner.

Euroområdets svageste led bevæger sig langsomt i den rigtige retning. Når man sammenholder det med, at den største svækkelse i optimismen har fundet sted i Tyskland, der har de bedste muligheder for at sætte gang i økonomien ved at aktivere finanspolitikken, er de seneste tal for euroområdet faktisk ikke så slemme.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør