Trump øger indsatsen, men mere handelskrig truer USAs økonomi

Præsident Trumps optrapning af handelskrigen med Kina er et tegn på utålmodighed med den manglende fremdrift i forhandlingerne. Men der er også en indenrigspolitisk dimension, hvor opbakningen til handelspolitikken vakler i landbrugsstaterne. Samtidig forøger Trump det i forvejen massive pres på centralbanken for at sætte renten ned – men økonomien risikerer at blive taget som gidsel.

Fuld fart frem! Præsident Donald Trump har nu trådt speederen i bund i handelskrigen mod Kina. Den seneste optrapning lægger øget pres på Kina, men også på den amerikanske centralbank for at levere de ønskede rentenedsættelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump skabte torsdag turbulens på de finansielle markeder ved at annoncere, at kinesiske varer for omkring 300 mia. dollar vil blive belagt med en straftold på ti pct. fra 1. september. Dermed vil så godt som al kinesisk eksport til USA være belagt med enten ti eller 25 pct. straftold. Det betyder også, at en lang række forbrugsvarer, der hidtil har været undtaget, nu også vil blive pålagt told.

Udmeldingen kom torsdag aften dansk tid i en række officielt og høfligt formulerede tweets, der understreger, at det ikke var en »tomme tønder«-trussel, men en regeringsbeslutning.

Trump sagde efterfølgende, at straftolden kan blive hævet yderligere, men også at den kunne blive midlertidig. En talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium meddelte fredag morgen, at Kina vil komme med et modsvar til Trumps nye straftold. Det er dog uklart, hvad Beijings gengældelsestræk vil gå ud på.

Det var ikke kun verdens aktiemarkeder, der fik et hak i tuden efter præsidentens uventede, men dog ikke overraskende udmelding. Oliepriserne faldt med syv pct. torsdag, men rettede sig lidt igen fredag.

Den kinesiske valuta faldt også, og der skal nu næsten syv yuan til en dollar. Netop den kinesiske valutakurs bliver der holdt ekstra meget øje med i Washington, for Trump (og mange andre) har gennem mange år anklaget Kina for bevidst at svække sin valuta for at opnå en konkurrencefordel for sine eksportvirksomheder.

Desuden var der søgning mod de traditionelle sikre havne i det globale finansielle system. Den japanske yen blev således styrket, ligesom renterne er faldet – igen – i USA, Europa og andre industrialiserede lande. Ingen ved rigtigt, hvad der nu venter forude i de kommende uger, hvor de globale markeder samtidig har mindre omsætning end ellers som følge af sommerferie.

Hvorfor kommer udmeldingen nu?

Præsident Trump er en mester i at sætte en dagsorden, og med det seneste udspil er han igen sikret, at alle øjne er rettet mod Det Hvide Hus.

Trump hæftede sig desuden ved flere forhold i sine tweets. Det er åbenlyst, at der ikke er nok fremdrift i handelsforhandlingerne. Møderne mellem repræsentanter for de to lande i Shanghai tidligere på ugen blev betegnet som »konstruktive«, hvilket er diplomatsprog for, at man ikke blev enige om andet end at mødes igen. Det skal man til september.

Trump fremhævede, at Kina »desværre« var gået fra den aftale, de tidligere havde indgået. De to parter er uenige ikke bare om, hvordan den endelige aftale skal se ud, men også for betingelserne for at genoptage seriøse forhandlinger. Kina vil have tilsagn om, at straftolden bliver rullet tilbage, og at tiltagene mod den kinesiske techgigant Huawei bliver lempet. USA vil have Kina til at købe mange flere landbrugsprodukter og mere olie.

Derfor skal man også hæfte sig ved to henvisninger i Trumps tweets. Trump mener ikke, at Kina gør nok for at begrænse den ulovlige eksport af fentanyl til USA. Det er et anæstesiprodukt, der er dybt vanedannende og nu bruges af stofmisbrugere, der er blevet afhængig af receptpligtig medicin, den såkaldte »opioid«-krise.

Dødsfald, der involverer fentanyl, er steget eksponentielt, og det rammer især de fattige, hvide ydre forstæder og landområder, hvor Trumps kernevælgere bor. Der skal ske mere markante fremskridt på dette område inden valget i 2020.

Den anden henvisning er til landbrugsprodukter. Kina lovede i december at købe sojabønner og købte en stor portion i februar. De seneste uger har indkøbene ligget højere end normalt for årstiden, men priserne på amerikanske sojabønner er alligevel faldet kraftigt og ligger 18 pct. lavere end i maj 2018, hvor handelskrigen for alvor blev optrappet.

Høstsæsonen for soja begynder om ikke så længe – og Trump klarede sig dårligt ved midtvejsvalget i november 2018 i en af de vigtigste svingstater Iowa, som ligger i hjertet af det amerikanske produktionsområde. Eksporten af sojabønner til Kina begynder normalt at tage fart i august – og nu skal Trump have tvunget Kina til at købe rigtigt meget af det.

Det tredje punkt, der dog ikke omtales i præsidentens tweets, er den amerikanske pengepolitik. Trumps udmelding kom godt et døgn efter, at den amerikanske centralbank havde sat renten ned, men ikke så meget, som Trump ønsker – og centralbankchefen var meget tilbageholdende med at love yderligere rentenedsættelse. En optrapning af handelskrigen er det sikreste kort, Trump har til at fremtvinge yderligere rentenedsættelser i efteråret.

Hvem rammer optrapningen?

Præsident Trump har de seneste uger ved flere lejligheder fremhævet, at handelskrigen rammer kinesisk økonomi hårdere end den amerikanske. Der har ganske rigtigt også været en opbremsning, og de kinesiske myndigheder har været nødt til at iværksætte en række lempelser af både finanspolitikken og kreditgivningen.

Men amerikansk økonomi er ikke gået ram forbi, og handelskrigen(e) – sammen med udfald mod Huawei og andre indblandinger i erhvervslivet – har skabt en usikkerhed, der har trukket ned i virksomhedernes optimisme og ramt investeringerne.

Nu vil den amerikanske forbruger potentielt blive hårdere ramt, men det er vigtigt at se den nye straftold i sammenhæng med udviklingen i valutakursen: Siden april 2018 er den kinesiske yuan blev svækket med ti pct. over for den amerikanske dollar, og den nye straftold neutraliserer dermed egentlig kun den valutagevinst, som Kina har opnået over de seneste 15 måneder. Derfor er det heller ikke sikkert, at den forhøjede told vil slå så hårdt igennem på amerikansk inflation.

Straftolden må dog forventes yderligere at svække optimismen i amerikansk erhvervsliv, hvilket også vil ramme europæiske og dermed danske virksomheder.

Det er også nu overvejende sandsynligt, at Federal Reserve vil sætte renten yderligere ned. Hvor hårdt det vil ramme verdensøkonomien afhænger også af, hvordan Kina svarer igen. Der er begrænsede muligheder for at lægge straftold på amerikanske varer (fly fra Boeing er i farezonen), da man ikke importerer nok varer, men amerikanske virksomheder kan blive ramt på det kinesiske marked. En eksporttold på sjældne jordarter til USA vil ramme den amerikanske hightech-industri.

De kommende uger bliver højspændte for udsigter for den globale økonomi.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør