Man skal undgå krige på flere fronter. Det er den gængse lære fra europæisk krigshistorie, men det har også spillet en vigtig rolle i vurderingen af præsident Donald Trumps handelspolitik. Da USA i maj blev enig med Canada og Mexico om at afvikle straftolden på stål og aluminium, mod at landene bremsede transit af kinesiske produkter, så mange det som et tegn på, at Trump ville koncentrere ildkraften mod Beijing. Men sådan er det ikke længere.
Præsident Trump har haft travlt på handelsfronten. Meget travlt. Forhøjelsen af straftold fra 10 til 25 pct. på kinesiske varer for 200 mia. dollar er ved at blive indfaset; det kommer oven i de varer for 50 mia. dollar, der allerede er belagt med 25 pct. straftold. Der er taget skridt mod at pålægge resten af importen fra Kina en straftold – det er omkring 300 mia. dollar. Der pågår ingen forhandlinger mellem USA og Kina; Beijing har erklæret sig villig til at forhandle, men har nu opstillet tre betingelser: at Trump ophæver al ekstratold på kinesiske varer, at kinesiske køb af amerikanske varer for at reducere handelsunderskuddet skal være realistisk, og at en aftaletekst skal være balanceret. Det lyder som en temmelig død sild.
