Total signalforvirring fra virksomheder og de internationale økonomier

De seneste uger har divergerende signaler fra realøkonomierne, virksomhederne og myndigheder givet store udsving på de finansielle markeder. Signalforvirringen vil ikke blive mindre i de kommende måneder, hvor nye tegn i både positiv og negativ retning må forventes at blive fortolket hårdt.

Signalforvirring fra økonomierne og virksomhederne har sammen med politisk usikkerhed skabt store udsving i de finansielle markeder JUSTIN LANE

De seneste uger har bragt massive udsving i de finansielle markeder, blandt andet som følge af blandede signaler fra realøkonomien.

Både amerikansk og kinesisk økonomi er på vej ned i fart. Den amerikanske jobrapport fra december var dog en god påmindelse om, at der er fortsat er et positivt momentum i økonomien med et stærkt fundament i husholdningerne. Væksten vil med stor sandsynlighed aftage fra et kunstigt højt niveau i 2018. Men der er meget langt til en økonomisk recession.