Topøkonomer om grænselukning: Milliardregning til statskassen og masseafskedigelser er uundgåelige

Hele råderummet og mere til ryger formentlig på grænselukningen, fordi der kommer så mange udgifter og afskedigelser, fremhæver professor i økonomi.

Lukningen af de danske grænser en måned kommer til at gøre ondt på den danske økonomi og den danske statskasse, fremhæver flere økonomer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lukningen af vores grænser fra lørdag kl.12 er en historisk beslutning, der vil få en meget høj økonomisk pris. Der er vil helt givet komme masseafskedigelser.

Sådan lyder det fra cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen på baggrund af regeringens nye tiltag i kampen mod coronavirus, der blev annonceret fredag aften. Professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen fremhæver, at regeringen kommer til at grave meget dybt i statskassen, når den skal forsøge at afbøde de negative effekter af tiltagene mod coronakrisen.

Regeringen vil fra lørdag middag stort set lukke de danske grænser – med transport af varer som en af undtagelserne. Det kommer oveni, at regeringen har skærpet rejsevejledningen, så alle unødvendige rejser til udlandet frarådes.

»Det er en historisk beslutning til en høj økonomisk pris. De brancher, som i forvejen er hårdt ramt af coronakrisen, bliver endnu hårdere ramt. Det er hele påskeomsætningen, som falder bort for nogle brancher. Det er tiltag, man aldrig tidligere har set i danmarkshistorien,« siger Helge J. Pedersen.

»Det er helt uundgåeligt, at vi kommer til at se masseafskedigelser. Der må forventes at komme kilometerlange køer ved grænserne for pendlerne. Det bliver mere besværligt at komme ind med leverancer til de danske virksomheder og længere rejsetid vil være kritisk for nogle fødevaregrupper,« siger Helge J. Pedersen og påpeger, at der under migrantkrisen var grænsekontrol mellem Tyskland og Østrig, hvilket også blev økonomisk meget dyrt for de to lande.

Udsigt til krise

Regeringen har bebudet, at der kommer hjælp til de danske virksomheder. Der er allerede kommet to hjælpepakker, og en ny er på vej. Det kan blandt andet dreje sig om lønkompensation til virksomheder, der er nødt til at sende medarbejdere hjem på grund af coronakrisen.

Helge J. Pedersen vil ikke umiddelbart spå om, i hvilket omfang hjælpepakkerne kan afbøde de økonomiske effekter.

Ifølge professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen kaster grænselukningen Danmark ud i totalt ukendt terræn. Han vurderer dog, at regningen for konsekvenserne nemt kan være et større tocifret milliardbeløb.

»Det udløser en kæmperegning, som vi nu skal til at forholde os til politisk, hvem der skal tage del i den. Hele råderummet og mere til ryger formentligt på det her, fordi der kommer så mange udgifter og afskedigelser,« siger han.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet

»Det eneste, vi kan håbe på, er, at det sker hårdt og voldsomt på kort sigt, men at det så til gengæld hurtigt bliver muligt at komme tilbage på sporet.«


Han betoner samtidig, at det er så ukendt land i økonomisk forstand, at det er svært at »give en præcis vurdering af tiltagets effekt på økonomien«.

»Der er ingen økonomibog at slå op i, som giver os svar på denne situation. Det eneste, vi kan håbe på, er, at det sker hårdt og voldsomt på kort sigt, men at det så til gengæld hurtigt bliver muligt at komme tilbage på sporet,« siger professoren.

Bo Sandemann Rasmussen slår dog helt fast, at der nu er udsigt til en krise i dansk økonomi:

»Statskassen bliver massivt udfordret. Og vi går efter alt at dømme i recession – hvor økonomien i de første to kvartaler af 2020 kommer til at gå tilbage,« siger han.

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer tør ikke komme med et bud på, hvor store økonomiske konsekvenser regeringens beslutning om at lukke landets grænser vil få.

Han konstaterer dog, at der er tale om en helt ekstraordinær og »ret vild« situation.

»Der bliver behov for en stor indsats fra alle dele af samfundet,« lyder det fra Michael Svarer.

Kommer ikke igen

Fra økonomerne i Sydbank og Dansk Bank er der heller ikke meget trøst at hente for danskerne i deres kommentarer til de seneste tiltag i coronakrisen.

»Det er en stor ting. Det får mange konsekvenser. Udlændinge brugte sidste år 60,9 mia. kroner i Danmark – altså fem mia. kroner om måneden. Det er omsætning, der vil mangle, når der stort set ikke må komme udlændinge til landet,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

»Det er rigtig ærgerligt for de virksomheder, som bliver ramt. For det er penge, som ikke kommer igen. Hvis der i en periode mangler efterspørgsel, kan en industrivirksomhed producere til lager, og så har man noget, man kan sælge, når efterspørgslen vender tilbage. Det kan restauranter og hoteller ikke,« siger Las Olsen, der fremhæver, at hvis man forestillede sig, at det her varede et helt år, så vil den her turismeeffekt alene reducere BNP med en halv procent.

Torsdag formiddag udsendte Sydbank en analyse, hvor forventningerne til dansk BNP-vækst i indeværende år blev nedjusteret fra 1,3 til 0,5 procent. Men det nye skøn er måske »for optimistisk« set i lyset af den seneste udvikling, konstaterer bankens cheføkonom, Søren V. Kristensen, nu.

»Det er et scenarie, som er i spil, hvis vi bliver åbnet op inden for to-tre eller maks fire uger og i øvrigt ser, at USA og andre lande ikke lukker helt ned. Bliver vi lukket ned i længere tid, og bliver andre lande også lukket ned, så er det nok et for optimistisk billede,« siger han.