Topøkonom forudser dansk recession: »Det her er ikke normalt«

Danskerne er blevet sendt hjem. Coronavirus har tildelt den danske økonomi et slag, som vi ikke tidligere har set. Det kan ramme rigtig hårdt, fremhæver professor i økonomi.

Coronavirus giver nogle slag til dansk økonomi, vi aldrig har set før. Risikoen for nedgang i beskæftigelsen og stigende ledighed er stor, fremhæver økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen. Stine Rasmussen

Det er som at få et slag i maven, som man aldrig har fået før. Det peger mod, at coronavirussen giver recession i Danmark med stigende ledighed og faldende beskæftigelse til følge. Derved vil den frygtede sygdom slå de sidste seks års stærke udvikling i den danske økonomi i stykker. Hvis dansk økonomi skal undgå recessionen, skal coronavirussen være overstået meget hurtigt.

Sådan lyder det fra tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.