Topøkonomer i chok over »dybt pinligt« forsvar for dokumentar: »Det er jo som at høre Donald Trump«

DR vildleder, misinformerer og bruger de samme metoder som Donald Trump i forsvaret for omdiskuteret dokumentar om Grønland. Så hård er kritikken fra flere af landets førende økonomer. Det »gør indtryk« på DR, som dog fortsat afviser, at kritikken har noget på sig. Hør journalist Kalle Kehlet læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

Økonomiprofessor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er både chokeret og vred over DR-dokumentar om Grønland og Danmark. Men det er især DRs forsvar for dokumentaren, der har fået ham op af stolen. Erik Refner/Ritzau Scanpix

Hvad har den amerikanske præsident Donald Trump og DRs dokumentarchef Mikala Krogh til fælles?

Ikke meget, skulle man umiddelbart tro. Men spørger man den anerkendte økonomiprofessor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, gør de sig begge skyldige i at bruge »alternative fakta«.