En måned før grønlænderne skal til stemmeurnerne, har en ny DR-dokumentar vakt opsigt.
Her beskriver DR, hvordan danske virksomheder og den danske stat i over 130 år har udvundet kryolit i den grønlandske undergrund.
Centralt for dokumentaren er tallet 400 milliarder kroner, som ifølge dokumentaren er det, de danske selskaber tilsammen har omsat for i løbet af årene.
Netop dét beløb har vakt stor opsigt.
Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, har været ude at sige, at Danmark har »tjent« 400 milliarder kroner på at udvinde mineralet kryolit.
Berlingske har talt med økonomiprofessor Torben M. Andersen, der også medvirker i dokumentaren.
Han mener ikke, at tallet 400 milliarder bidrager med noget væsentligt til historien.
»Jeg har flere gange sagt til DR, at det ikke giver nogen mening at bruge det her tal, som de gør,« slår han fast i et interview til Berlingske.
En anden medvirkende er den forhenværende direktør for Kryolitselskabet, Peter Schmidt Hansen.
Han siger til Berlingske, at dokumentarens centrale tal fik ham »til at falde ned fra stolen«, da han så den i sin helhed.
Allerede mandag sagde redaktionschef for DR Dokumentar, Mikala Krogh, til Berlingske, at det fremgår af udsendelsen, at beregningerne ikke er et »entydigt facit«.
Nu uddyber hun og svarer på kritikken.
Hun mener, at dokumentaren er »ret nuanceret i at anerkende, at det her er et meget, meget komplekst og kompliceret regnestykke«.
»Der er ikke en enkel måde at opgøre det på,« siger hun til Berlingske.
Hun afviser også, at DR kommer til at ændre i dokumentaren.
Kritik af regnestykke
I den endelige dokumentar indgår et lidt længere klip med Torben M. Andersen, der argumenterer for, at det ikke giver mening at bruge de 400 milliarder kroner.
Men tallet spiller stadig en nøglerolle.
Mikala Krogh fremhæver, at flere eksperter er med i dokumentaren for at belyse de økonomiske aspekter af Grønlands og Danmarks forhold.
»Torben M. Andersen ser på, hvordan man laver et sådan regnestykke med sine økonomiske briller. Yderligere deltager to andre økonomiske eksperter og en koloniekspert, som siger, at der er en anden måde, man bør lave sådan et regnestykke på.«
Derfor mener DRs dokumentarchef, at »alle de forbehold, der er«, bliver forklaret.
Mikala Krogh siger, at Torben M. Andersen »repræsenterer én måde at opgøre det på«:
»Så er der nogen (i dokumentaren, red.), der siger, at man ikke kan gøre det så enkelt, som en økonom vil gøre det, fordi det her skal ses i et koloniperspektiv. De ser på det med et bredere perspektiv, hvor de også kigger på, hvad det har betydet for Danmark at have haft minen, og den værdiskabelse, det har skabt.«
Mikala Krogh anerkender Torben M. Andersens kritik og »forstår til fulde«, at økonomen har brug for igen at understrege sit forbehold for tallet. Men DR-chefen mener dog, at han – og den kritik han rejser – er »stærkt repræsenteret« i dokumentaren.
»Han anerkender jo også, at kryolit har haft en stor værdi for Danmark. Han synes bare, det er den forkerte måde at udregne det på. Og det er jo en væsentlig debat.«
I dokumentaren indgår blandt andet lektor emerita ved CBS Lise Lyck, der er ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling, og den indiske professor Arindam Banerjee fra BML Munjal University. I dokumentaren kommer de med en anden vurdering af tallene end Torben M. Andersen.
»Det er Danmarks direkte indtjening på kryolithandlen,« siger Arindam Banerjee med direkte henvisning til de 400 milliarder kroner.
Hvorfor vurderer I, at Arindam Banerjee er kvalificeret til at tale om sagen? Han forsker i dag primært i landbrugsøkonomi i Indien.
»Vi bruger også Lise Lyck, der er en dansk cand.polit. og ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling, samt ekstern lektor ved CBS. Det er hende, der siger, at det er sådan, man skal regne det ud, hvis man skal have et retvisende billede. Og det bakker den indiske ekspert så op med hans viden omkring kolonihistorie.«
Har I talt med andre økonomiske eksperter, som mener det samme som Torben M. Andersen?
»Der er jo blevet snakket med rigtig mange eksperter, også internationalt. Dokumentaren har valgt at tage nogen med, der repræsenterer begge standpunkter inden for, hvordan man laver de her udregninger. For netop at vise den kompleksitet,« siger Mikala Krogh.
Sendedato længe fastlagt
DRs dokumentar kommer, én måned før grønlænderne skal til stemmeurnerne.
Hvor lang tid har sendedatoen været planlagt?
»Den har været planlagt siden efteråret 2024. Så det er, lang tid før at Trump igen talte om at overtage Grønland, og før der er blevet udskrevet valg,« siger Mikala Krogh.
Overvejede I at flytte dokumentaren, da der blev udskrevet valg?
»Selvfølgelig diskuterede vi det, men vi var også ret enige om, at når journalistik er færdig, skal det udkomme. Det er jo det, vi er sat i verden for. Og der var ikke et argument for ikke at udgive den. Den er jo ikke til fordel for den ene part eller den anden part i valget i Grønland.«
Hvor meget har DR været inde og eftertjekke de oplysninger, der er i dokumentaren?
»Rigtig meget.«
Deklareret forsker
Naja Dyrendom Graugaard, der er forsker i koloniale forhold ved Københavns Universitet og selv har en grønlandsk baggrund, undersøger i DR-dokumentaren historien om kryolitminen og når i en række interview med forskere frem til, at minen fra 1854 til 1987 havde en omsætning svarende til i alt 400 milliarder nutidskroner.
Hvad er Naja Dyrendom Graugaards rolle i dokumentaren?
»Naja er medvirkende. Hun har ikke været med til at lave dokumentaren. Hun er forsker i koloniale relationer, og så er hendes bedstemor opvokset i nabobyen til minen. Derfor har hun en personlig interesse i at fortælle historien,« siger Mikala Krogh.
Som du siger, er Naja også følelsesmæssigt involveret i historien, som dokumentaren afdækker. Er det deklareret godt nok?
»Hun er både deklareret som forsker og en, der har familie på Grønland. Så hendes rolle er fuldstændig klar,« siger DR-chefen.
Var det en overvejelse, at hun indgår både som en ekspertkilde og en partskilde? Risikerer I, at det bliver lidt et miskmask?
»Nej. Som forsker interesserer hun sig for det her, og man følger hendes rejse tilbage for at finde ud af, hvad der er foregået i Grønland. Det er en meget klar præmis. Hun er en oplagt hovedperson til en dokumentar.«
Er der noget, I skulle have gjort anderledes?
»Nej, for jeg synes egentlig, at vi tager alle de forbehold, der skal tages i dokumentaren,« siger Mikala Krogh.
Frygter I, at nogle kan stå tilbage med et lidt mudret billede? I forhold til det efterspil, der har været efter dokumentarens udgivelse?
»Jeg ville da ønske, at vi meget mere talte om substansen i stedet for, at vi skulle tale om et regnestykke.«
Rettelse: Berlingske har 12. februar 2025 rettet i Lise Lycks titel, som ikke fremgik korrekt i et citat. Vi beklager fejlen.
