Topøkonom: Forlænget nedlukning vil koste 20 milliarder kroner – »personligt forstår jeg ikke, at man ikke kan få lov til at gå til frisør«

Udsæt udbetalingen af feriepengene, indtil der kommer en større åbning. Sådan lyder anbefalingen fra tænketanken Kraka på baggrund af en større analyse af, hvordan nedlukningen rammer den danske økonomi.

Lukkede storcentre har været en del af hverdagen for danskerne her i coronakrisen, og det kommer det sandsynligvis til at være et stykke tid endnu. Indsatsgruppen, der rådgiver regeringen om åbningen af den danske økonomi, anbefaler, at storcentrene fortsat skal være lukkede frem til 6. april. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Storcentre skal fortsat holde lukket, og du kan ikke komme til frisør. Anbefalingerne fra regeringens Indsatsgruppe om åbningen af det danske økonomi bliver en dyr omgang, og den kan koste en tabt produktion på omkring 20 milliarder kroner.

Sådan lyder vurderingen fra Nordea. Prisen bliver så høj, fordi Indsatsgruppen helt overordnet anbefaler, at de nuværende restriktioner på nationalt plan forlænges frem til efter påske – altså 6. april.

Anbefalingerne fra Indsatsgruppen er grundlaget for de forhandlinger, regeringen og det øvrige folketing har om åbningen af den danske økonomi, når de nuværende restriktioner udløber 28. februar.

»For hver dag, der går med nedlukningen, er der en omkostning ved det. Det er ikke et uvæsentligt beløb. Risikoen for konkurser øges. Restauranter kan gå konkurs. Det kan godt være, at der kommer en ny på et tidspunkt, men der er stadig en konkurs, der skal behandles, og nogle kreditorer, som lider et tab,« siger cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er meget enig i betragtningerne fra Helge J. Pedersen.

»I og med virksomhederne ikke kan producere, så vil det udskyde, hvornår vi får en tilbagevending til en normal situation. Det vil tage længere tid. Vi får negativ kvartalsvækst her i starten af året. I andet kvartal vil vi se noget mere oplukning, men vi vil få en mere træg start på året,« siger han.

Bo Sandemann Rasmussen fremhæver, at der i de kommende måneder vil være nogle virksomheder, der skal finde ud af, om de vil fortsætte i den branche, som de er i.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet

»Der vil være virksomheder, som lukker, og banker, som må tage nogle tab. Hele forlystelsesbranchen og nogle af de liberale erhverv og eksempelvis fitnesscentre vil blive ramt meget hårdt.«


»Der vil være virksomheder, som lukker, og banker, som må tage nogle tab. Hele forlystelsesbranchen og nogle af de liberale erhverv og eksempelvis fitnesscentre vil blive ramt meget hårdt. For dem bliver nedlukningen mindst tre fulde måneder. Det er længere tid end i foråret,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Storcentre betyder meget

Udover den helt overordnede anbefaling om fortsat nedlukning kommer Indsatsgruppen også med nogle områder, hvor der kan åbnes fra 1. marts.

Det drejer sig blandt andet om udvalgsvarebutikker på højst 5.000 kvadratmeter. De kan åbne over hele landet med skærpede afstandskrav. Desuden lægges der op til mulige åbninger af udendørskulturinstitutioner, og der er også anbefalinger af nogle regionale åbninger.

Helge J. Pedersen understreger, at han ikke er overrasket over anbefalingerne. De områder, der betyder mest for økonomien og samtidig giver den mindst mulige øgede smitte, er dem, som kommer til at åbne først. Det er den politik, regeringen har valgt at følge.

»Personligt forstår jeg ikke, at man ikke kan få lov til at gå til frisør. Så længe det ikke er mere risikabelt at gå til frisør end at åbne tøjbutikkerne, hvorfor kan frisøren så ikke få lov til at åbne? Det er politisk, at man ikke vil åbne det hele på én gang. Man kunne også lige så godt åbne de liberale erhverv,« siger Helge J. Pedersen:

»I Tyskland har de en lidt anden tilgang, og her kan man godt få lov til at gå til frisør,« tilføjer han.

I Danske Bank, der i lighed med Nordea følger danskernes privatforbrug tæt her i krisen, tror privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen ikke på, at vi får stor vækst i danskernes indkøb, selvom de mindre butikker får lov til at åbne.

Det skyldes, at storcentrene ikke får lov til at åbne, og de betyder rigtig meget for danskernes privatforbrug. Derudover er der allerede sket et skifte over til mere onlinehandel.

»Når storcentrene kommer med, forventer jeg, at det samlede forbrug i detailhandlen – eksklusive dagligvarehandlen – vil ende 10-15 procent over normalen i en længere periode,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Indtil da forventer jeg, at vi kommer til at ligge nul til fem procent over normalen, om end ombytning af julegaver og et opsparet behov for at komme ud og handle kan trække i retning af højere forbrug i detailhandlen,« tilføjer hun.

Hjælper de forkerte brancher

Hvordan de politiske forhandlinger om åbningen ender, vides ikke på nuværende tidspunkt. Med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har regeringen lagt op til, at planen for åbningen præsenteres onsdag.

I den forbindelse kommer tænketanken Kraka nu med en klar anbefaling til regeringen. Kraka har udarbejdet en større analyse af, hvor hårdt de forskellige brancher har været ramt af nedlukningen.

Analysen viser, at en række af de brancher, der fortsat skal være nedlukkede, er dem, som er hårdest ramt. Kraka mener derfor, at regeringen og det øvrige folketing skal udsætte udbetalingen af de sidste to uger af danskernes feriepenge.

Analysechef i Kraka Jesper Kühl understreger, at feriepengene er et rigtig godt redskab i krisen, men hvis feriepengene bliver udbetalt i marts, så kan det ende med, at de i høj grad vil komme de brancher til gavn, som i forvejen har klaret sig bedst gennem krisen. Det kan være boligen og køb af et nyt køkken.

Derimod vil feriepengene ikke hjælpe eksempelvis hoteller, restauranter og rejsebureauer.

»Udbetaling af feriepenge kan under en fortsat nedlukning ikke hjælpe brancher, der er nødlidende som følge af restriktioner. Samtidig kan det føre til usunde prisstigninger i andre dele af økonomien, der ikke er underlagt restriktioner, og som i forvejen ikke mangler efterspørgsel som for eksempel håndværksfag,« siger Jesper Kühl.

»Feriepengene er et godt instrument, da de ikke belaster de offentlige finanser. Men hvis man bruger dem én gang, kan man ikke bruge dem igen. Alternativt er, at staten laver en hjælpepakke for at få gang i de her erhverv igen, men det vil belaste de offentlige finanser og kan kræve øget gældssætning,« siger Jesper Kühl.

LÆS MERE