Topøkonomer: De milliardstore omkostninger ved nedlukningen »er nærmest forsvundet ud af regeringens ligning«

Tabte arbejdspladser og mistet omsætning. Det er hverdagen for den danske økonomi under den nye nedlukning, og det har regeringen alt for lidt fokus på, lyder kritikken fra to økonomer. Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) afviser kritikken.

Lukkede cafeer, barer og restauranter i København. Det er et resultat af nedlukningen og coronakrisen. Det giver tabte arbejdspladser og produktionstab på mange milliarder kroner, men den pris har regeringen for lidt fokus på, lyder det nu fra to økonomer. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Selvstændige, der går konkurs, og et jobtab i turisterhvervet i 2020 på over 40.000 personer, hvilket nogenlunde svarer til det samlede indbyggertal i Næstved. Coronakrisen rammer os hårdt, og de foreløbige tab skal måles i mange milliarder kroner.

Turismeindustrien i hovedstadsområdet mistede i 2020 en omsætning på 28 milliarder kroner.