Telefonbokse hitter for kendt iværksætter, renten stiger og whistleblower står frem

Her er et overblik over torsdagens vigtigste erhvervsnyheder samt de ting, du bør holde øje med i løbet af dagen. Følg med på Berlingske.dk, hvor Business fremover findes.

Morten Meisner Jensen iværksætter Talent 2016 Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til Berlingske Business' morgenpost, hvor vi giver dig overblik over morgenens vigtigste nyheder. Et kig på dagens aviser omfatter en meget overraskende ny guldgrube for en af Mofibo-stifterne, stigende renter i USA og så står whistlebloweren i Danske Bank frem - foruden at flere problematiske afsløringer af Danske Banks virksomhed i udlandet dukker op.

Telefonbokse er det nye sort - og guld

Morten Meisner-Jensens næse for iværksætteri har allerede indbragt ham en formue via e-bogs selskabet Mofibo, som han stiftede sammen med Morten Strunge og solgte for 100 mio. kroner i 2016. Nu har han fundet en ny og meget overraskende guldåre, skriver Børsen: Telefonbokse, som de lidt mere modne læsere vil huske stod på hvert andet gadehjørne for nogle årtier siden. De blev udryddet af mobiltelefonen, som efterhånden er standardudrustning til alle fra børnehaven til plejehjemmet.

Men på arbejdspladserne har udviklingen skabt et nyt behov for telefonbokse. Virksomhederne sparer store beløb ved at stuve medarbejdere tættere og tættere sammen i storrumskontorer, og nedrivning af vægge har skabt endnu mere støj. Det har skabt behov for telefonbokse inde i virksomhederne, og dem er Morten Meisner-Jensen gået i gang med at producere. Han har stiftet firmaet Room og allerede første år er der udsigt til, at han sælger telefonbokse for 65 mio. kroner.

Sammen med amerikaneren Brian Chen i New York har makkerparret solgt telefonbokse i fire måneder for omkring 22.000 kroner stykket, og deres webshop har travlt, fortæller den danske superiværksætter.

»Der er smæk på salget. Det er en fantastisk følelse, når ens virksomhed lykkes,« siger Morten Meisner-Jensen til Børsen.

Han forventer en omsætning næste år på over 10.000 telefonbokse i 2019, og det er ca. 250 mio. kroner i omsætning. Virksomheder som Google, Nike, Nasa, Walmart og J.P. Morgan har allerede lagt ordrer på i alt flere tusinde telefonbokse til deres kontorer ind.

En whistleblower står frem

Berlingske kan i dagens avis fortælle om den whistleblower, der allerede i 2013 råbte vagt i gevær i Danske Banks afdeling for hvidvask i Estland. Howard Wilkinson var som lokal chef for Danske Banks handelsenhed, Danske Markets, centralt placeret i den estiske filial i Tallinn, hvor skandalen om hvidvask har sit udspring.

Howard Wilkinsons afleverede i alt fire whistleblowerrapporter i 2013 og 2014 til direktionen i Danske Bank, og det viste sig efterfølgende, at de kun kradsede i overfladen af problematiske forhold i Danske Bank Estland.

Gennem 2017 og 2018 har Berlingske lag for lag afdækket omfattende hvidvask gennem Danske Bank, og sagen kulminerde foreløbig i sidste uge, da Danske Bank fremlagde en længe ventet advokatredegørelse om sagen. Som en konsekvens af sagen har både Danske Banks topchef, Thomas Borgen, og bestyrelsesformand Ole Andersen varslet deres afgang, og myndigheder i flere lande undersøger sagen.

Berlingske har igennem flere måneder haft skriftlig kontakt med Howard Wilkinson for bl.a at høre hans syn på tilsynets og bankens rapporter. Hidtil har briten betinget sig anonymitet, men onsdag valgte han at stå frem med navn, efter at flere estiske medier navngav ham som bankens whistleblower.

»Jeg kan bekræfte, at jeg arbejdede som chef for Markets (Danske Markets, red.) i Baltikum med base i Tallinn fra 2007 til min sidste arbejdsdag i april 2014, kun fire måneder efter min første whistleblowerrapport til topledelsen i København,« skriver Howard Wilkinson i en e-mail til Berlingske.

Årsagen til hans beslutning om at stå frem med navn kommer, efter at avisen Eesti Ekspress omtaler ham i en længere gennemgang af sagen, hvor anonyme kilder blandt andet udtaler sig om Howard Wilkinson.

Danske Bank har flere problemer end hvidvask

Det er som om, at problemerne ingen ende vil tage for Danske Bank. Foruden den omfattende skandale om hvidvask af milliarder i bankens filial i Estland har Skattestyrelsens fundet ud af, at Danske Bank brugte det skandaleramte og nu lukkede advokatfirma Mossack Fonseca i Panama til at hjælpe danske kunder med at undgå at betale skat i Danmark. Det skriver Politiken, som også oplyser, at sagen allerede er endt hos både Bagmandspolitiet og Finanstilsynet.

Ifølge avisen afslører dokumenter, at Danske Bank International i Luxembourg var kunde hos advokaterne i Panama og holdt møder med Mossack Fonsecas europæiske topfolk. Oplysningerne stammer fra de såkaldte Panama Papers, som Skat købte en del af for 6 mio. kroner i september 2016. Skattestyrelsen har ganske vist ikke navngivet banken, men ifølge Politikens oplysninger er der tale om Danske Bank. Politiken har adgang til hele Panama-lækket, og her viser en gennemgang forbindelser mellem Danske Bank og Mossack Fonseca - både via Danske Bank International SA i Luxembourg og i højere grad via den skandaleramte filial i Estland.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil til bunds i sagen, fordi han ønsker en hård kurs over for rådgivere, der bevæger sig i gråzonen.

»De sager skal prøves, og de skal rejses, hvis der en kinamands chance for det,« siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Så stiger renten igen

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skruer langsomt op for renten og hævede den igen onsdag for tredje gang i år. Og ikke mindst lægges banken i sin meddelelse op til yderligere renteforhøjelser.
Renten steg som ventet med et kvart procentpoint til intervallet mellem 2 og 2,25 procent, og ifølge Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker for Danske Bank, hæves renten, fordi den amerikanske økonomi er i topform.

»Væksten er høj, beskæftigelsen stiger, ledigheden er lav, lønvæksten er på vej op, optimismen er høj blandt både forbrugere og virksomheder, og inflationsmålsætningen på 2 procent er nået,« skriver han i en kommentar.

Federal Reserve har nu hævet sin rente seks gange i alt, siden Donald Trump tiltrådte som USA's præsident i januar 2017. Og ser man ind i 2019, kan man forvente, at det fortsætter, spår Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

»Præsident Trump har over de seneste måneder ytret sin utilfredshed med centralbankens stramningskurs. Det tror vi, den vil være ganske immun overfor, og vi venter, at Federal Reserve hæver renten igen i december og derudover fire gange i 2019,« skriver han i en kommentar.

Rentestigningerne skal modvirke, at økonomien mod slutningen af 2019 sandsynligvis vil være på vej mod at overophede.

Ingen kan forudse aktiekurser

Meget tyder på, at det er tilfældigheder mere end dygtighed, som enkelte år skaber store afkast på aktiemarkedet. Stort set ingen kan gøre det flere år i træk, viser en lang række internationale undersøgelser om emnet.

Senest har et samarbejde mellem en række internationale universiteter – blandt andre Oxford og Harvard – vist, at det var bedst at gøre det modsatte af, hvad aktieanalytikerne anbefaler. Forskerne har undersøgt analytikernes anbefalinger af amerikanske aktier i perioden fra 1981 og til 2016. Og resultaterne viste, at de aktier, som de så mest pessimistisk på, gav et afkast på 15 pct., mens de aktier, de troede mest på, steg tre pct.

»Det med at måle dygtighed på aktiemarkedet er utroligt vanskeligt. På 100-meterløb er det ret nemt, men på aktiemarkedet er det svært, fordi ham, der har fået 100 pct. forrentning i år, ikke har særlig stor sandsynlighed for at få det om to år. Det er tilfældighederne, der gør det meget vanskeligt at måle, hvad der er dygtighed, og hvad der er held,« siger Michael Møller.

Det bør investorerne holde øje med

Her peger Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, på de faktorer, som investorerne bør holde øje med i dag.

  • Investorerne vil starte dagen ud med at granske det amerikanske centralbankmøde inkl. pressekonference i går, hvor man hævede styringsrenten med et kvart procentpoint. Mødet forløb i høj grad som ventet, med en centralbank der virker til fast i kødet omkring deres fremadrettede linje. Selvom centralbankerne rundt omkring i verden i løbet af det kommende år strammer pengepolitikken er det først og fremmest fra et meget lavt niveau og det er med små skridt. Vi mener derfor heller ikke at vi er et sted hvor det bør afspore aktieopsvinget.
  • Tyske inflationstal er på plakaten i dag, og tallene giver en forsmag på tallet for hele euro-området, som kommer i morgen. Inflationsudviklingen er afgørende for, hvor meget Den Europæiske Centralbank vil stramme pengepolitikken den kommende periode.
  • Vi får en bunke forskellige nøgletal, herunder forbrugertilliden i Tyskland, tillidsindikatorer for euro-området og i USA får vi de endelige BNP-tal for andet kvartal, der vil kunne forsikre investorerne om, at den amerikanske økonomi stadig kører på skinner.

Markederne lige nu

Nikkei 225: - 0,7 pct.

Hong Kong Hang Seng: - 0,5 pct.

China Shanghai Composite: - 0,4 pct.