Meldinger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), sendte amerikanske aktier kraftigt ned i onsdagens handel. Det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt med hele 3,3 procent, hvilket er det største fald siden februar 2021.
Det har også ramt de europæiske aktiemarkeder, hvor de toneangivende indeks er åbnet med fald på en til to procent. Det danske OMX C25-indeks er faldet mest i Europa med over to procent. Det skyldes sammensætningen med en stor andel af rentefølsomme vækstaktier.