Slumrende budgetvulkan i Italien nærmer sig udbrud

Da Italien og EU i slutningen af 2018 indgik en aftale om det italienske statsbudget, vidste alle, at det var en våbenhvile og ikke en fredsslutning. Nu er freden ved at være forbi. Når Italien snart leverer et opdateret stabilitetsprogram til EU, vil vækstudsigterne være ringere og budgetunderskuddene større. Brexit skygger for, at der venter en ny, hård kamp om euroens fremtid.

De italienske regeringspartier er røget i totterne på hinanden og skaber fornyet usikkerhed om den økonomiske politik. Legas vicestatsminister, Matteo Salvini, vil have skattelettelser på trods af stigende budgetunderskud. En ny konflikt med EU er på vej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Mens den europæiske opmærksomhed er fikseret på det dysfunktionelle kaos i London, sker der rigeligt på kontinentet, der burde vække bekymring. På den økonomiske front er det især Italien, der igen varmer op til en større konfrontation om statsfinanserne med EU.

Ligesom i de øvrige EU-lande er regeringen i Rom ved at lægge sidste hånd på årets stabilitetsrapport, der skal indsendes til EU i de kommende uger. Bruxelles og Rom indgik i december en våbenhvile om statsfinanserne, hvor den italienske regering bestående af den venstrepopulistiske M5S-bevægelse og det højreorienterede Lega gik med til, at underskuddet i 2019 blev sat til 2,04 pct. af BNP mod Italiens oprindelige udkast på 2,40 pct. af BNP. Det skete ved blandt andet at udskyde en ny form for borgerløn, således at den trådte i kraft i marts i stedet for ved årets start.

Samtidig måtte regeringen nedjustere det økonomiske fundament under budgettet. Vækstudsigterne blev nedjusteret fra oprindeligt 1,5 pct. til 1,0 pct. Jo lavere vækst, desto færre indtægter fra skatter og afgifter, og desto større pres på offentlige overførselsindkomster.

Siden da er det gået fra skidt til værre med italiensk økonomi, der er i recession efter fald i aktiviteten i anden halvdel af 2018. Beskæftigelsen falder også, mens arbejdsløsheden steg til 10,7 pct. i februar. Optimismen i industrien har peget på tilbagegang i aktiviteten siden september med tendens til en accelerering i faldet.

Erhvervslivets investeringer i produktionsudstyr er præget af den økonomiske og politiske usikkerhed og har været nogenlunde uændrede i 2018 efter en periode med pæn stigning. Erhvervsbyggeriet og offentlige investeringer ligger fladt på et niveau, der er 42 pct. lavere end i 2006. Det har ikke kun betydning for væksten her og nu, men betyder også, at Italien falder fra hinanden, når man tager nedslidning med i beregningerne.

Forbrugertilliden er faldet lidt, men kommer fra et meget højt niveau og er ikke faldet så meget som i eksempelvis Danmark og Holland. Regeringen håber, at de nye velfærdsydelser, hvor flere har fået adgang til folkepension og den nye borgerløn, vil løfte privatforbruget. En mindre stigning i privatforbruget kan dog hurtigt blive opslugt i regnskabet af faldende erhvervsinvesteringer og beskæftigelse. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer i sin nye forårsprognose, at væksten i Italien kun bliver på 0,1 pct. i år og 0,9 pct. næste år. Regeringen har i budgetforslaget anvendt nnogenlunde samme antagelser for væksten. Det lugter lidt af en langstrakt recession.

Den lavere vækst betyder, at underskuddet bliver højere end de aftalte 2,04 pct. Ifølge Bloomberg arbejder man i budgetforslaget med et underskud på hele 2,5 pct., men der kan komme korrigerende tiltag. Det bliver svært at forhindre gælden på 132 pct. af BNP i at vokse yderligere.

Udsigterne for 2020 er højst usikre, både som følge af usikkerhed om de økonomiske udsigter og selve finanspolitikken. De to regeringspartier er uenige om den økonomiske politik. Legas Matteo Salvini mener, at regeringen har opfyldt M5Ss valgløfter om pension og borgerløn. Over 400.000 forventes at udnytte de nye lempeligere regler for pension allerede i år, mens der ifølge Bloomberg har været stor interesse for den nye borgerløn – især i Syditalien, der er M5Ss politiske højborg.

Nu kræver Lega, at Norditalien også skal have noget. Derfor er Legas forslag om en flad skat med i budgetforslaget. Regeringsprogrammet fra 2018 indeholder to indkomstskattesatser på 15 pct. og 20 pct. i stedet for de nuværende fem, mens selskabsskatten skal nedsættes fra 24 til 20 pct. Selvom man rydder op i fradrag, vil det få underskuddet til at eksplodere, hvis ikke der spares massivt andre steder. Finansminister Giovanni Tria har lovet at holde budgetreglerne, men det er Salvini ret ligeglad med.

Uenigheden i regeringen skal også ses i forhold til meningsmålingerne, hvor Lega står stærkt. Legas opbakning i de seneste meningsmålinger er oppe på omkring 33 pct. mod 17 pct. ved valget for et år siden. Omvendt er M5S gået tilbage fra 33 til nu omkring 22 pct., og centrum-højre står til sejr, hvis der var valg i dag. Et regeringsbrud på Legas krav om skattelettelser kan derfor udløse et nyvalg.

Ifølge Reuters mener EUs Eurokommissær, Valdis Dombrovskis, at den svagere vækst kan betyde, at Italien skal fastfryse udgifterne. Den italienske regering mener det modsatte. Der er ikke overraskende lagt op til endnu en budgetkamp med EU.

De italienske statsobligationer har siden midten af marts tabt lidt i forhold til de nordeuropæiske kernelande, og afstanden til Tyskland er nu højere end ved årets begyndelse på trods af en generel høj risikovillighed i de finansielle markeder. Markedsværdien af de store italienske banker er fortsat 36 pct. lavere end i midten af maj 2018, da regeringsprogrammet blev kendt. Der er ellers sket store fremskridt i nedbringelsen af misligholdte lån, der har ligget som en møllestenen om halsen på bankerne. Men sammenholdt med økonomisk og ikke mindst politisk usikkerhed kan alle forbedringer vise sig at være midlertidige.