Skatteministeriet får sønderlemmende kritik af Statens IT-råd

Et notat fra Statens IT-råd sætter nådesløst spotlyset på Skatteministeriets »urealistiske« tidsplaner og manglede masterplan for de IT-udviklingsprojekter, der skal understøtte de politiske aftaler om nye boligskatter.

Kritik fra det uafhængige Statens IT-råd spillede en rolle, da skatteminister Morten Bødskov (S) og regeringen for nylig besluttede at udskyde de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024. Nu ved vi, hvor hård kritikken reelt var. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sune Stavnstrup Sørensen/Ritzau Scanpix

Urealistisk tidsplan. Manglende masterplan. Manglende mulighed for overblik.

Sådan lyder nogle af kritikpunkterne i et notat fra det uafhængige Statens It-råd om Skatteministeriets IT-mæssige implementering af blandt andet boligforliget fra 2017.

Notatet landede på skatteministerens bord i august og var medvirkende til, at ministeren og regeringen for nylig besluttede at udskyde de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024. It-rådets kritik blev opsummeret på et pressemøde i Skatteministeriet i sidste uge, da skatteministeren orienterede om udskydelsen:

»Rådet (finder) det absolut ikke realistisk at have de første elementer i it-komplekset kørende ultimo 2020,« som der stod på planchen bag ministeren.

Og det er ikke det eneste, som It-rådet kritiserer eller finder urealistisk. Det otte sider lange notat er reelt én lang kritik af Skatteministeriet og dets tidsplan for – og håndtering af – implementeringen af særligt boligskatteforliget, men også andre politiske aftaler på ejendomsområdet fra 2016 og 2017.

Skatteminister Morten Bødskov (S) forholder sig ikke direkte til kritikken, men skriver i en mail: »Hvis det var gået snorlige og havde fulgt de oprindelige planer, så havde vores eftersyn næppe vist, at det var nødvendigt at skyde ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler. I den forbindelse har konklusionerne fra Statens It-råd indgået som en central del af regeringens eftersyn af området og dermed også i beslutning om at udskyde boligskattereglerne.«

Boligskatteforliget blev indgået i maj 2017 mellem en stribe partier og har til formål at sikre tryghed om boligskatten ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger, så boligejerne ikke kommer til at betale mere i skat ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger.

Statens IT-råd

»Der foreligger endnu ikke en masterplan for de forskellige programmer og IT-udviklingen på ejendomsområdet, hvilket ellers er yderst påkrævet i lyset af de store indbyrdes afhængigheder.«


Som en konsekvens af både boligskatteforliget og det forudgående forlig fra 2016 om det nye ejendomsvurderingssystem skulle der sættes en stribe IT-udviklingsprogrammer i søen, så de politiske forlig kan omsættes til praksis. Eksempelvis så grundskylden kan beregnes og overføres til forskudsopgørelsen og selvangivelsen. Så staten kan overtage den kommunale opgave med at opkræve grundskyld. Og så skattevæsenets IT-systemer kan håndtere nye ordninger i det nye boligskattesystem såsom skatterabat til eksisterende boligejere og en indefrysningsordning af grundskyld.

Ingen masterplan

Men ifølge rådets notat er der tilsyneladende ikke nogen samlet plan, der binder de mange IT-udviklingsprogrammer sammen.

»Der foreligger endnu ikke en masterplan for de forskellige programmer og IT-udviklingen på ejendomsområdet, hvilket ellers er yderst påkrævet i lyset af de store indbyrdes afhængigheder,« skriver rådet i notatet, der er underskrevet af rådets næstformand, Birgit Nørgaard.

Specifikt om et af IT-udviklingsprogrammerne, Programmet for implementering af boligforliget 2017, skriver rådet følgende:

»Med det endnu manglende lov- og regelgrundlag og de mange afhængigheder og krævede integrationer, en kompleks IT-løsning, der skal videreudvikles, testes og implementeres samt en helt ny organisation, der skal rekrutteres og uddannes, vurderer Rådet, at tidsplanen er helt urealistisk«, står der i notatet.

Notatet handler især om Programmet for implementering af boligforliget 2017, som Statens It-råd ikke har set den samlede plan for, hvorfor rådet »ikke kan give detaljerede bemærkninger til planens validitet og realisme«.

IT-udviklingsprogrammet for implementering af boligforliget 2017 er omfattende. Skatteministeriet har selv beskrevet det som et »strategisk program med stor bevågenhed og mange interessenter«. Og Statens It-råd hejser et advarselsflag:

»Ændret beskatning af boliger vil ramme stort set alle danskere, enten direkte som ejere eller erhvervsdrivende, eller indirekte som lejere. Programmet vil uanset hvad få meget stor offentlig bevågenhed og sikkert møde megen kritik. En mere realistisk planlægning af programmets gennemførelse vil nedbringe sandsynligheden for, at programmet allerede i udgangspunktet er på en umulig opgave.«

Endnu et advarselsflag

It-rådet kommer afslutningsvis med 11 kommentarer »om risici og input til riskominimering« til Skatteministeriets fortsatte arbejde med IT-siden af de nye boligskatteregler. En af de kommentarer kan politikerne bag boligskatteforliget fra 2017 også med fordel læse.

»Man kan få det indtryk, at der er indgået et kompliceret politisk forlig baseret på forskellige politiske hensyn, der skal tilgodeses, fremfor at anvende en »udefra og ind« tankegang, hvor borgerens oplevelse af de ændrede opkrævninger og hensynet til regelforenkling er sat i højsædet«, skriver Statens It-råd, som hejser endnu et advarselsflag.

»Hvis ikke den udmøntende lovgivning i høj grad er digitaliseringsklargjort, kan det betyde en betydelig fordyrelse af den samlede opgave, udfordre programmets tidsplan yderligere samt øge risikoen for, at en større del af den samlede varetagelse må understøttes af manuel sagsbehandling. Programmet opfordres derfor til gennem aktiv interessenthåndtering at påvirke lovgivningsprocessen i retning af størst mulig digitaliseringsparathed.«

Morten Bødskov: »Vi skal være mere sikre på, at de planer, vi lægger, de holder, og at systemerne virker, som de skal, når vi sætter strøm til dem. Derfor skal det nye it-tilsyn fremover give grønt lys på store it-projekter. Samtidig lægger vi op til at investere mere end 350 mio. kr. ekstra i området – alene til næste år. Skal vi lykkes med opgaven, er der brug for både realisme, ressourcer og et bredt samarbejde, hvor vi hurtigt finder en løsning,« skriver han.