Så kom rentenedsættelsen i USA – og Trump fik den første sejr

Den amerikanske centralbank besluttede onsdag at nedsætte renten med 0,25 pct. til 2,25 pct. på trods af, at økonomien samlet set har det fint. Det er svaghed i omverdenen, der er den væsentligste årsag. Præsident Trump og aktiemarkedet ønsker flere rentenedsættelser, og presset på centralbanken er enormt.

Chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, gav præsident Trump en rentenedsættelse. Men præsidenten og aktiemarkederne vil have meget mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC PIERMONT

Et splittet Federal Reserve nedsatte onsdag aften renten med 0,25 pct. til 2,25 pct. Det er den første rentenedsættelse i 12 år og er den foreløbige kulmination på en bemærkelsesværdig kursændring, der begyndte omkring juletid.

Der var to medlemmer, som ikke mente, at der var behov for en rentenedsættelse på nuværende tidspunkt. Den pengepolitiske pressemeddelelse viste da også, at nedsættelsen ikke skyldes svagere økonomi: Væksten i privatforbruget er tiltaget, og arbejdsmarkedet er stærkt. Det svage punkt er erhvervsinvesteringerne.

Årsagerne til rentenedsættelsen var derfor udviklingen i den internationale økonomi – især Kina og euroområdet blev fremhævet – og et afdæmpet inflationspres. Derfor bliver rentenedsættelsen italesat som et forebyggende indgreb. Der blev på pressemødet talt mere end tidligere om de negative effekter fra handelskrigen på den økonomiske vækst i USA.

Markederne lyttede nervøst efter signaler om yderligere rentenedsættelse, og her leverede Federal Reserve lidt mindre end forventet. Centralbankchef Jerome Powell og co. kaster fremtidige beslutninger op i luften og vil tage alt med i betragtning i vurderingen af rentebanen. Desuden fjernede man et lille ord fra pressemeddelelsen, således at man vil overvåge og ikke tæt (closely) overvåge udvikling. Det kan forekomme ligegyldigt, men »closely« betyder på centralbanksk, at man er klar til at sætte renten ned igen på næste møde.

Powell sagde på sit pressemøde, at rentenedsættelsen skal ses sammen med den samlede kursændring siden årsskiftet og at centralbanken dermed har bidraget til at styrke den økonomiske aktivitet allerede. Dermed forblev Powell også neutral i forhold til, om der er behov for yderligere rentenedsættelser. Powell sagde dog, at han ikke så rentenedsættelsen som første skridt i et længere forløb med nedsættelser.

Resultatet var ikke overraskende, at aktiemarkedet blev skuffet, mens dollaren blev styrket.

Det hele handler om Trump

Rentenedsættelsen er en sejr for præsident Trump, der dog ikke er nem at stille tilfreds.

Onsdag aften kommenterede præsidenten centralbankens rentenedsættelse med, at »Powell som sædvanlig skuffede os alle«.

Præsidenten ønsker grundlæggende renten banket i nul, så der er størst mulig medvind for amerikansk økonomi forud for præsidentvalget i 2020. Det vil give lavere renteudgifter, men også svække dollaren over for alle andre valutaer. Netop valutakurser har spillet stor rolle i præsidentens angreb på Kina og EU.

Den væsentligste trussel mod amerikansk økonomi er den igangværende handelskrig med Kina, som præsident Trump har iværksat. Trump har de seneste dage sendt tweets afsted mod Beijing og advaret om, at en aftale ikke ligger lige for. Det skyldes, at de to landes forhandlere har mødtes i Shanghai. Men man skal heller ikke overse timingen i forhold til, at handelskonflikten er Federal Reserves eneste egentlige begrundelse for at sætte renten ned på dette tidspunkt. Hvis de to lande var på vej mod en hurtig aftale, ville der ikke være behov for en forebyggende rentenedsættelse. Budgetstridighederne i Kongressen, der tidligere var et usikkerhedsmoment, blev løst i slutningen af juli.

I Washington har diskussionen om Federal Reserve de seneste måneder handlet mindre om renterne og mere om, hvorvidt præsident Trump har beføjelser til at fyre Jerome Powell – og om hans nomineringer til medlemmer af direktionen. Frygten hos mange er, at Trump vil undergrave centralbankens eksistens, hvis ikke han får sin vilje om lavere renter. Derfor kan man også se rentenedsættelsen som et eksistentielt forsvarstræk.

Mere uansvarlighed

Rentenedsættelsen vil muligvis blive fulgt af flere, men selvom økonomisk teori tilsiger, at det sætter gang i gældsdrevet forbrug og erhvervsinvesteringer, er det ikke sikkert, at det er tilfældet denne gang. Amerikanske forbrugere er fortsat tilbageholdende efter finanskrisen, og det svækkede boligmarked skyldes mere for høje boligpriser end for høje renter.

For virksomhederne er stabilitet og forudsigelighed langt vigtigere i investeringsbeslutninger, end om renten er lidt højere eller lavere. Og Trump har med sine handelskrige og beslutninger vedrørende kinesiske selskaber som Huawei introduceret en usikkerhed, der nemt kan få virksomhedernes ledere til at sidde på hænderne.

Men lavere renter gør det billigere for virksomhederne at finansiere tilbagekøb af aktier og andre tiltag for at understøtte aktiekurserne. Og lavere renter kamuflerer, at den amerikanske statsgæld er løbet amok og finanspolitikken helt uholdbar.

Rentenedsættelser puster yderligere til de ubalancer, der kan gøre den næste krise både dybere og mere langtrukken. Det rokker også ved fundamentet under det globale finansielle system og dollarens rolle som førende valuta. Men det er præsident Trump ligeglad med, for når det hele brager er det ikke sikkert, at han er præsident længere.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør