S-pensionsudspil rammer landkommunerne hårdt: »Det vil gøre et svært problem endnu sværere«

Der vil være flere ældre i landkommunerne end i de større byer. Derfor vil en differentieret pensionsalder øge forskellen i den økonomiske vækst mellem land og by, fremhæver økonomer.

Pensionsopsparing Pensionister
Socialdemokratiets udspil til en ny pensionsreform vil ramme de danske landkommuner hårdest, fordi andelen af ældre vil stige mere her end i de store kommuner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Socialdemokratiets udspil til en ny pensionsreform, vil ramme landkommunerne hårdest og trække Danmark endnu mere skævt rent økonomisk. Andelen af personer, som vil kunne gøre brug af en differentieret pension, vil være størst i kommunerne uden for de store byer. Kommuner, som i forvejen er ramt af afvandring af unge, risikerer derved at få en endnu større mangel på arbejdskraft, hvis ideen med den lavere pensionsalder for nedslidte går igennem.

Det fremhæver professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen og cheføkonom i Nykredit Tore Stramer. Det sker på baggrund af beregninger for befolkningen i landets 98 kommuner, som Berlingske har lavet med tal fra Danmarks Statsitik.

Som bekendt går Socialdemokratiets udspil ud på, at nedslidte fra visse faggrupper skal have ret til at gå på pension efter et vist antal år på arbejdsmarkedet.

Tallene fra Danmarks Statistik viser med al tydelighed, at den danske befolkning bliver ældre. Om 20 år vil 29 procent af den danske befolkning være over 60 år. Det er en stigning på omkring fem procentpoint fra i dag, hvor 24 pct. af den danske befolkning er over 60 år.

Men der er stor forskel på, hvordan aldersfordelingen ser ud i de forskellige kommuner. Mens omkring 20 pct. af indbyggerne i København og Aarhus vil være over 60 år om 20 år, ser aldersfordelingen helt anderledes ud i landkommunerne. I 45 af landets af 98 kommuner vil over en tredjedel af befolkningen være ældre end 60 år i 2039.

Forelagt tallene er Bo Sandemann ikke i tvivl om, at Socialdemokratiets udspil vil gøre ondt på den økonomiske vækst i landkommunerne og de mindre kommuner.

»Uanset om man ser det i dag eller om 20 år, er billedet det samme. Der vil være en større andel af ældre i landkommunerne end i de større byer. En differentieret pensionsalder vil derfor bare gøre et svært problem for landkommunerne endnu sværere,« siger Bo Sandemann.

»Landkommunerne mangler nogle indbyggere, der er fra sidst i 20erne og op til de er 60 år. Og vækstpotentialet i en kommune eller en egn af landet afhænger af, hvor mange der er i beskæftigelse, og hvor mange der kan komme i beskæftigelse. Når der er en stor andel af personer over 60 år, bliver det meget vanskeligt,« siger Bo Sandemann.

Større forskel

Det er især i de helt små kommuner, at en stor del af befolkningen vil være over 60 år om 20 år. I løbet af få år vil over halvdelen af indbyggerne på eksempelvis Fanø og Læsø være 60 år. I modsætning til København og Aarhus hvor andelen af personer over 60 år i 2039 vil være på henholdsvis 17 pct. og 22 pct. I forhold til i dag er det en stigning på tre-fire procentpoint i landets to største byer.

I mange landkommuner vil andelen af ældre stige med seks-otte procentpoint i løbet af de næste 20 år.

Cheføkonom i Nykredit Tore Stramer er meget enig i betragtningerne fra Bo Sandemann. Tore Stramer påpeger, at det samlede befolkningstal ventes at vokse med omkring 500.000 personer frem mod 2039, men det vil først og fremmest være i de store byer, at befolkningen vil vokse, mens en række af de mindre kommuner ligefrem vil opleve et fald i indbyggertallet.

»Den større andel af ældre personer i yderkommunerne betyder, at faldet i arbejdsstyrken her bliver særligt udtalt over de kommende mange år. Et fald i arbejdsstyrken hæmmer direkte vækstpotentialet og trækker dermed i retning af yderligere at øge forskellen i den økonomiske aktivitet mellem by og land. Det er vigtigt at få slået fast, at den fortsatte aldring af befolkningen i fravær af en yderligere forhøjelse af pensionsalderen vil dæmpe væksten mærkbart på sigt. Det gælder særligt for landets yderkommuner,« siger Tore Stramer.

Rammer for bredt

Socialdemokratiet skriver i udspillet, at partiet vil indføre en ny ret til tidlig folkepension. Det skal gælde lønmodtagere, der er blevet nedslidte, og dem som har været længst tid på arbejdsmarkedet, fordi de typisk startede i en meget ung alder.

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit

»Den fortsatte aldring af befolkningen i fravær af en yderligere forhøjelse af pensionsalderen vil dæmpe væksten mærkbart på sigt. Det gælder særligt for landets yderkommuner.«


Medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye afviser kritikken af partiets pensionsudspil fra økonomerne.

»Jeg køber ikke rigtig hypotesen om, at det vil ramme landet mere end byen, hvis folk får mulighed for tidligere trække sig tilbage. Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at selv med vores udspil vil arbejdsudbuddet vokse kraftigt de kommende år. Stigningen vil være knap så stor, hvor vores forslag bliver vedtaget. Det er udgangspunktet,« siger Mattias Tesfaye, der fremhæver, at rent geografisk er den danske arbejdskraft meget mobil.

»I dag er der tusindvis af borgere, som pendler fra Vestsjælland og til København. Hvis der kommer til at mangle noget arbejdskraft på Vestsjælland fremover, er det nok muligt at, der er nogen, som vil pendle den modsatte vej,« siger Mattias Tesfaye, der mener, at det er meget sandsynligt, at det kun er mellem 10.000 og 20.000 personer, som vil kunne gøre brug af en lavere pensionsalder.

Hos regeringens støtteparti er finansordfører for Dansk Folkeparti Rene Christensen hellere ikke bekymret for, at en differentieret pensionsalder vil trække landet mere skæv rent økonomisk.

Cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt fremhæver, at en ordning, hvor en gruppe nedslidte kan få lov til at gå på pension tidligere, ikke behøver at være ret dyr. Det springende punkt er, om det bliver en ret, man har til at trække sig tidligere tilbage, eller om det skal ske af helbredsmæssige årsager.

»Set ud fra et rent økonomisk synspunkt er det klart en fordel, hvis man afgrænser ordningen til personer, der rent faktisk vil have svært ved at bidrage på arbejdsmarkedet. Det vil i det hele taget give mest mening i stedet for et kriterium med antal år på arbejdsmarkedet, der dels kan ramme for bredt, og dels kan misse nogle, som burde være en del af ordningen ud fra et helbredsmæssigt synspunkt,« siger Niels Rønholt.

Regeringen har indkaldt partierne bag tilbagetræknignsreformen fra 2006 til forhandlinger om, hvad man kan gøre for dem, som er nedslidte. Det foregår under ledelse af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen på grund af vinterferie.