S-ministre på stribe retfærdiggør ny finansskat: Banker skal betale for Arnes pension som tak for hjælpen under finanskrisen

Topministre går synkront i forsvar for den nye finansskat, hvor banker skal betale for Arnes pension som tak for hjælpen under finanskrisen.

Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på pressemødet tirsdag, da S-regeringen præsenterede sit udspil »Ny ret til tidlig pension«, som den finansielle sektor skal være med til at betale i form af en ny særskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden regeringen tirsdag lancerede sit udspil til tidlig pension, har topministre på stribe retfærdiggjort, hvorfor det lige præcis er bankerne, og ikke alle mulige andre brancher, der skal betale for Arnes pension.

Argumentationen følger stenhårdt en noget for noget-logik: Staten gav bankerne en håndsrækning under finanskrisen. Derfor skal bankerne nu yde deres »samfundsbidrag«, så Arne og andre, »der har slidt i hårde job og betalt til velfærdssamfundet i mange år«, kan få ret til tidlig pension, som det hedder i udspillet.

Læs her ministrenes synkronfortælling, der skal retfærdiggøre den nye skat, som regeringen vil pålægge den finansielle sektor, og som skal indbringe 1,5 mia. kr. til finansieringen af den nye ret til tidlig pension.

Skatteminister Morten Bødskov (S) udtrykker det sådan her i Berlingske fredag:

»Her er der en sektor, som, jo blandt andet fordi de fik en meget stor hjælpende hånd af fællesskabet under finanskrisen, bliver bedt om at bidrage lidt mere,« siger Morten Bødskov.

Skatteministeren betoner konsekvenserne af den økonomiske nedgang, som finanskrisen førte med sig.

»Finanskrisen trak i årevis lange spor i væksten og i det danske samfund, og rigtigt mange mennesker mistede deres job, der kom besparelser på velfærd, forringelser af dagpenge. Det var det, som almindelige mennesker mærkede. De, som slider og slæber på produktionsvirksomhederne, mærkede forringelser som følge af den tumult, som finanskrisen var med til at skabe. Det er dem, som vi nu vil give en bedre mulighed for at få pension,« siger Morten Bødskov.

»Noget vrøvl«

Skatteministeren afviser i samme interview indvendingen fra CBS-professor Jesper Rangvid om, at regeringen med sin argumentation bryder den kontrakt, som lå til grund for bankpakkerne.

»Nu synes regeringen, at den pris, et bredt politisk flertal dengang besluttede, at bankerne skulle betale, ikke længere er den rigtige. Nu siger man, at I skal betale noget mere. Det betyder, at når en privat virksomhed laver en kontrakt med staten, kan politikerne åbenbart komme 11 til 12 år bagefter og sige, at vi blev godt nok enige om en pris dengang, men nu sætter vi den op. Det er et ekstremt principielt problem,« siger Jesper Rangvid, der er ekspert i finanskrisen.

Morten Bødskov, der selv var med til at forhandle om bankpakkerne, kalder kritikken fra Jesper Rangvid for »noget vrøvl«. Han mener, at det er »fuldstændigt legitimt« for det danske samfund at bede bankerne bidrage mere til »fællesskabet«.

I 2018 viste en opgørelse fra Erhvervsministeriet, at staten havde tjent 17 mia. kroner på bankpakkerne.

»Et beskedent bidrag«

Torsdag var det finansminister Nicolai Wammen (S), som i Netavisen Pio retfærdiggjorde den nye særskat:

»Man skal huske på, at da bankerne under finanskrisen var i store vanskeligheder, gik Danmark ind og hjalp dem igennem krisen. Nu beder vi bankerne og den finansielle sektor om at give et beskedent bidrag til, at mennesker, der har knoklet, kan gå lidt tidligere på pension og under lidt bedre forhold,« siger finansministeren.

I regeringsudspillet »Ny ret til tidlig pension« omtales den nye særskat på finanssektoren som en »retfærdig finansiering«, der skal »ses i lyset af, at den finansielle sektor fik store hjælpepakker betalt af de danske skatteydere under finanskrisen«. Og »at bankerne i 2019 havde et overskud på 25 mia. kr.«

Regeringen vil have den finansielle sektor til at bidrage med 1,5 mia. kr. til finansiering af den nye pension. I praksis skal pengene kradses ind via en ny særlig selskabsskat af overskuddet i den finansielle sektor.

Og det er kun ret og rimeligt skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et tweet onsdag.

»Bankerne bliver bedt om et ekstra samfundsbidrag, efter vi har holdt hånden under dem ifbm finanskrisen, og efter år m meget store overskud. Nu siges det så, at de vil vælte regningen over på kunderne. Således må man glæde sig over, at det står enhver frit for at skifte bank,« skriver Rosenkrantz-Theil på Twitter.

Også transportminister Benny Engelbrecht (S) meldte sig i koret, da han på Facebook også tilsatte argumentationen en gang hvidvask:

»Bankerne har ikke betalt en eneste krone »for meget« tilbage til staten, for at fællesskabet strakte et redningsnet ud under sektoren, da finanskrisen ramte. Til gengæld har vi oplevet et antal sager om blandt andet hvidvask, som på ingen som helst måde synes at være en fair måde at betale samfundet tilbage efter at være blevet hjulpet, når krisen var størst.«