Fredag formiddag blev en ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) »højst usædvanlig« og ifølge Signe Munk (SF) »rød-grøn« politisk aftale præsenteret i Klimaministeriet ved Holmens Kanal i København.
Et flertal bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne er således blevet enige om at bruge en milliard kroner til at afhjælpe 320.000 husstande, der i øjeblikket er ramt på varmeregningen af de høje energipriser.
Det er væsentlig færre end de 440.000 husstande, Dan Jørgensen i første omgang havde lagt op til. Beløbet er også betydeligt lavere end de 2,7 milliarder kroner, som blandt andre Enhedslisten tidligere havde krævet at bruge på en varmecheck.
Derfor er det også stærkt utilfredse borgerlige partier, der er endt med at stå uden for en endelig aftale om at hjælpe danskere, hvis bolig opvarmes med gas.
»Det er endt med at blive en lille hjælp til meget få. Regeringen havde oprindelig lagt op til, at 440.000 danskere skulle have hjælp. En stor del af dem ender dog uden en varmecheck, bare fordi de tjener for meget,« siger Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer.
Aftalepartierne er blevet enige om en såkaldt indkomstgrænse. Den betyder, at husstande, der er ramt af tårnhøje varmeregninger, ikke må have en årlig indkomst på over 550.000 kroner, hvis de skal have hjælp.
De Konservatives energiordfører, Katarina Ammitzbøll, fremhæver, at en halv million husstande er ramt. Også familier, hvor den samlede indkomst overstiger 550.000 kroner om året.
»Der er jo familier med to skolelærere eller håndværkere, som er hårdt pressede, men ikke får nogen hjælp. Mange af dem, som går på arbejde, bliver ikke tilgodeset. Det, synes vi ikke, er i orden. Regeringen er blevet ved med at rykke indkomstgrænsen ned. Og det kunne vi simpelthen ikke være med til,« siger hun.
På Twitter skriver Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, at man med aftalen kun rammer aftalepartiernes kernevælgere.
Både Venstre og De Konservative fremhæver, at staten sparede omkring 2,5 milliarder kroner i 2021 og ser ud til at spare 4,9 milliarder kroner i 2022 som følge af de høje energipriser.
På pressemødet, hvor aftalen blev præsenteret, forklarede Jens Rohde fra Kristendemokraterne, det eneste borgerlige parti i aftalen, hvorfor man ikke kunne bruge flere af de penge til en varmecheck:
»Jeg havde den tro, at når staten tjener 4,9 milliarder kroner på højere priser, så kan vi bruge dem. Men det har vi fået at vide af Finansministeriets embedsmænd, at det kan vi ikke. Derfor er vi gået med til, at dem, der er hårdest ramt, får hjælp,« sagde Jens Rohde.
Mudderkast
Meget af tiden på pressemødet i Klimaministeriet blev brugt på at diskutere, om de borgerlige partier var blevet smidt ud af forhandlingerne torsdag aften, eller om de selv var gået.
Tidligt fredag morgen gik Dan Jørgensen da også ud på Twitter og sendte en stikpille i retning af de blå:
»På mange måder er livet lidt lettere for borgerlige politikere. Uanset hvilket problem de står overfor, er svaret altid det samme; skattelettelser.«
Ifølge Katarina Ammitzbølls opfattelse virkede ministeren dog aldrig interesseret i at lande en bred aftale.
»Det er enormt skuffende, for vi har i tre måneder forsøgt at råbe op om, hvor vigtigt det her er. Vi ville virkelig gerne gøre noget for borgerne, men vi er fra starten blevet holdt ude på den præmis, at der skulle være en indkomstgrænse. Det har fra starten virket, som om Dan Jørgensen har ikke haft den store interesse i at få os med,« siger den konservative ordfører.
Ifølge Jens Rohde ligger ansvaret for en smal aftale dog alene hos de borgerlige partier.
»Mine blå kolleger skal komme ud af en alt eller intet-vindtunnel, fordi den leder dem ind i blindgyder. Og så er de ikke i stand til at tage ansvar for fælles løsninger,« sagde Jens Rohde blandt andet.
Imens glædede SF og Enhedslisten sig over aftalen, som begge partier beskrev som både rød og grøn.
»Det er den, fordi vi hjælper de hårdest ramte, og samtidig er blevet enige om en udfasning af naturgas til opvarmning,« sagde Signe Munk, energiordfører for SF.
Hun henviser til, at der i aftalen også afsættes 250 millioner kroner til udfasning af gasfyr. Partierne er samtidig blevet enige om at sætte en stopper for installationer af nye gasfyr for helt at komme af med gas som opvarmningskilde.
